- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
236

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - L. Bobé: Bidrag til Ewalds Levned

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

236

I Bidrag til Johannes Ewalds Levned

Præsident Konferensraad Johannes Meller. Valeur blev sat i
Metropolitanskolen og herfra dimitteret til Universitetet. Allerede 1722
tog han teologisk Eksamen og gik derefter paa Rejser i Udlandet.
Hans Hu stod ikke til Præstegerningen, men til administrativ
Virksomhed og æstetiske Sysler. Hjemvendt blev han 1727 udnævnt
til Assessor i Hofretten og siden til Raadmand i København og
Værge for Vor Frelsers Kirke. Under Arbejderne paa Genopførelsen
af de ved Hovedstadens store Brand nedbrændte Bykvarterer fik
han rig Lejlighed til at vise sin fremragende praktiske Dygtighed.
Senere blev han tillige Assessor i Højesteret og udnævntes til
Etatsraad, samt beskikkedes til Viceborgmester i København.

Valeur nærede en levende Interesse for dramatisk Kunst og
oversatte flere Skuespil fra Fransk til Brug for den danske Scene.
1757 blev han Medlem af Teaterdirektionen og fik overdraget
Tilsynet med den kunstneriske Side af Administrationen. Synderlig
Betydning fik hans Virksomhed dog ikke for Teatret. Allerede
1761 trak han sig tilbage fra Direktionen, træt af de mangehaande
Bryderier, denne Stilling medførte. Da Struensee i Marts 1771
opløste Københavns Magistrat, blev ogsaa Valeur afskediget som
Borgmester, hvilket han skal have taget sig saa nær, at han faa
Maaneder efter afgik ved Døden paa Nebbegaard.

Valeur havde 1726 ægtet den 30aarige Enke Charlotte Amalie
Kellermann, født Bølcke.

Om Valeurs ydre Personlighed vil man af vedføjede Portræt
efter Originalmaleri kunne danne sig en Forestilling og anstille
Sammenligning mellem hans og Johannes Ewalds Træk. Om hans
personlige Forhold til Ewalds Moder vidner ogsaa den
Omstændighed, at han 1759 paategner hendes Livrentepolice.

Enhver, der har læst A. D. Jørgensens Biografi af J. Ewald,
véd, hvor stærkt han tager Parti for Digterens Moder, „der med
dyb Smerte maatte se paa sin Søns Forvildelser", „der støttede
ham, aldrig til Overflod, altid kun til det nødvendige’. Ingen
Gisning er ham for dristig, ingen Omstændighed ringe nok, som han
ikke tager til Indtægt, naar den synes at bekræfte hans Opfattelse.
Samtidiges Udtalelser, der ikke kan misforstaas, og som
indeholder haarde Bebrejdelser mod Ewalds Moder, afvises, uden at
Forfatteren i nævneværdig Grad formaar at afkræfte dem.

Allerede Frederik Münter siger i sin 1781 offentliggjorte
Biografi om Johannes Ewalds Fader, at denne paa Grund af
Hypokondri og allehaande huslige Sorger tilbragte den Tid, han ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free