- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
243

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - L. Bobé: Bidrag til Ewalds Levned

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

243 I Bidrag til Johannes Ewalds Levned



Kø s ter. Der var periculum in mora, thi allerede 6. Juni havde
de Bam i Kirke. Jakobsen selv døde allerede 1781, 8. November,
i Hørsholm, hvor han boede til Leje.

Schønheyder modsatte sig ivrigt Ewalds Ægteskabsplaner og
betegner Digterens Udkaarne som , en Pige, der nu i ham er falden
paa en ny Elsker, der skal blive én af de sidste i Snesen".

Sandsynligheden taler for, at det har været Sophie Hedevig
Røers, i hvem Ewald var forelsket, og som han en Stund tænkte
paa at fæste.

Til A. D. Jørgensens Omtale af Ewalds Ophold i Søbækshus
ved Humlebæk 1776—77 kan gives adskillige væsentlige Berigtigelser
og supplerende Bemærkninger.1)

A. D. Jørgensen, der besynderligt nok, ikke har indhentet
Oplysninger paa selve Stedet, identificerer fejlagtigt, vistnok
støttende sig til Badens Bemærkning (Prøvestenen I, 27) selve
Tippe-nip Mølle (Søbæks Mølle, Sømølle) med Ewalds Bolig.

Naar man fra Tipperup følger Strandvejen et Stykke mod
Nord og bøjer om ad en Sidevej (Stockholmsvejen) ser man snart
Søbækshus eller Sømøllegaarden til venstre for Vejen i omtrent
1000 Alens Afstand fra Møllen.

Af Gaardens tre Længer bærer den sydlige paa en Husstolpe
Indskriften N. J. S. 1753, uden Tvivl den daværende Beboer Niels
Jensens Forbogstaver. Det ses af en Præsteberetning fra 1771,
i. Juni. at Niels Jensen i Søbækshus, der nærede sig af lidt
Avling og Savskæreri, var død 14 Dage forud og havde
efterladt sig en Enke paa 52 Aar uden Børn som Betler. Ikke
længe efter hans Død flyttede Ewalds Husvært Herman Lem,
Forvalteren paa Krogerup, der holdt Bryllup 9. Juli samme Aar,
ind i Huset.

Der er saaledes næppe Tvivl om, at den nuværende Bygning
er den samme, i hvis Stuer Ewald har boet. Dette stadfæstes
ogsaa af en stedlig Tradition. Gaardens nuværende Bestyrer ved
at berette, at den temmelig anselige Høj, som findes i Haven ud
til Vejen, er opført af Ewald.

At Digteren med sin store Forkærlighed for Høje (Højen ved
Elben-Elhøj-Rungstedhøj) har følt Trang til Udsigt over Sundet,

’l Jeg skylder Hr. Arkivsekretær J. Bloch Tak for Meddelelsen af disse
Oplysninger, der alle er tilvejebragte af ham.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free