- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
309

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - M. Galschiøt: Afrikanderpolitik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Afrikanderpolitik

309

tiltalte de fleste, ogsaa Englænderne, baade de indfødte og
indvandrede. Derfor opgav man jo ikke sin oprindelige Nationalitet
eller sit Modermaal; det havde hverken Australierne eller Ny
Zeelænderne, der vedblev at være engelske og engelsksindede, selv
om de først og fremmest var Australiere og Ny Zeelændere. Dertil
kom, at den engelske Regering jo ikke altid havde været at stole
paa, naar det gjaldt de Engelskes Interesser; baade i 1854 i
Oranje og i 1884 i Transvaal havde den svigtet dem og ladet dem
serge for sig selv. Og endelig behøvede den politiske Forbindelse
med England jo ikke derfor at brydes; ogsaa blandt Hollænderne
var der mange besindige, der tænkte som Englænderne med Hensyn
til Forholdet til England. Men for de fleste blev Krügers Ord til
Præsident Brand, da han under Oprøret i 83 bad om hans Hjælp:
.Frihed skal opgaa over Sydafrika som Solen af Morgenskyerne,
som Frihed opgik over de Forenede Stater i Amerika, og da skal
det lyde fra Zambesi til Simonsbugten: Afrika for Afrikanderne!"
til Bevægelsens egenlige Valgsprog. Der dannede sig imellem dem
en Gruppe af intransigente Ung-Afrikandere, og de blev de ivrigste
Agitatorer. Agitationen dreves gennem Pressen og fra
Talerstolene ved Møder omkring i Landdistrikternes Smaabyer, fra
Prækestolene i Kirkerne og fra Katedrene i Undervisningsanstalterne.
Den afpassede klogt sin Form efter de lokale Synsmaader og
Interesser, kunde være moderat og loyal, men ogsaa drives med en
utrolig Frækhed. Hvad den allerede dengang kunde tillade sig
uden at drages til Regnskab af de engelske Autoriteter, viser bl. a.
et Skrift „Transvaal-Krigen" (De Transvaalsche Orlog), der udgaves
efter Oprøret af det ledende hollandske Blad i Kap „De Patriot"
og spredtes i store Masser over Landet Som Prøve et Par
Citater: England er nu blevet tvunget til atter at slippe det stjaalne
Transvaal. Det skal blive endnu værre medtaget, hvis det igen
vover at begynde paa sin Røver- og Morderpolitik . . . Den
Smule Respekt, en Afrikander havde for engelske Kanoner
og Soldater er nu væk . . . Engelskmændene har gjort sig
hadet, de selv, deres Sprog og alt, hvad deres er; og vel var det;
thi det modsatte var i Lag med at arbejde sig frem . . .
Afrikander Forbundet skal være Forberedelsen til en fremtidig
Kon-federation af alle Stater og Kolonier i Sydafrika. Den engelske
Regering taler nok ogsaa om en saadan under engelsk Flag. Men
det skal aldrig ske. Den eneste Hindring for en Forening er netop
det engelske Flag. Lad dem stryge det, og inden Aaret er omme,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0313.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free