Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - M. Galschiøt: Afrikanderpolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Afrikanderpolitik 317
I den Behandling, Englænderne (Uitlanderne) her fik, laa en
Krænkelse, som ikke burde taales. Der vilde aldrig blive Fred i
Sydafrika og et godt Forhold mellem Hollændere og Englændere,
saa længe der var et Sted, hvor de to Nationer ikke betragtedes
som jævnbyrdige med lige Rettigheder og lige Pligter.
Da Ung-Afrikanderne kom til Roret i Transvaal, fattede
Uitlanderne Haab om, at der skulde blive taget mere Hensyn til
deres Besværinger end under de indkaldte Hollænderes Styrelse,
og Reitz og Smuts modtog dem ogsaa med Forekommenhed og
lovede at gøre for dem, hvad de kunde; men det varede ikke længe,
inden Uitlanderne indsaa, at de to Herrer blot spillede Spenlows
Rolle, medens Krüger var Jorkins, den altid urokkelige. Saa bad
de gennem en Masse-Adresse (21,684 Underskrifter) om den
engelske Regerings Hjælp; som engelske Borgere, hvad de fleste
af Underskriverne var, mente de sig berettigede dertil, og Regeringen
modtog Adressen. Selvfølgelig følte Pretoria Regeringen sig stærkt
krænket herover og tilvejebragte en Modadresse med nogle
hundrede flere Underskrifter, hvori Adressanterne lovpriste Regeringen,
men samtidig søgte dog Reitz og Smuts at bringe Splittelse blandt
Uitlanderne ved at indlede Forhandlinger med Kapitalisterne og
love dem forskellige Lettelser for Minedriften m. m. Forhandlingerne
godtgjorde hurtig, at det ikke var Alvor med Regeringens Tilbud.
Et Forsøg paa at vinde særlig de rige Jøder ved at love dem
Adgang til Borgerret i en paatænkt ny Grundlov — hidtil havde de
som Jøder været ganske udelukket derfra — førte heller ikke til
noget; derimod fik de adskillige tusende Underskrifter paa
Mod-adressen af „Peruvians" o: fattige russiske og polske Jøder; det
kostede ikke noget videre.
Den engelske Regerings Demonstrationer efter Uitlandernes
Adresse turde Reitz ikke afvise, og han fik da Præsident Steyn til
at foreslaa Milner en Konference, hvor Sagen kunde diskuteres
mundlig og et Forsøg gøres paa at finde et Grundlag for en
endelig Ordning. Milner accepterede Forslaget og fra den 31. Maj—
5. Juni 1899 holdtes Konferencen i Blomfontein mellem ham og
Kiüger, der var ledsaget bl. a. af Smuts, men ikke af Reitz, samt
bistodes af Oranje-Eksekutivraad Fischer, ogsaa en udpræget
Ung-Afrikander.
Milner fremdrog straks Uitlanderspørgsmaalet som det
vigtigste. Kunde det blive ordnet, vilde Uitlanderne selv ved deres
Indflydelse i det lovgivende Folkeraad kunne hjælpe sig til Ord-
Tilßkutrea 1901 2]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
