Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Edv. Lehmann: Høffdings Religionsfilosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
Høffdings Religionsfilosofi 334
viste Sandheder. De nyeste Forfattere har aabnet Horisonten ved
at generobre det ubekendte, Mysteriet, og deri har de gjort veL*
For os herhjemme med vore to brede, befærdede Gader: den
bornerede Tro med dens Dogmatisme og Fanatisme, og den
bornerede Tvivlen og Blaserthed eller den selvtilfredse Empirisme —
vil Høffdings Bog sikkert komme noget paa tværs og udæske
til Kritik. Men de to Alfarveje er Gud ske Lov ikke det eneste
her i Landet. Der er meget Folk i denne Stad, som endnu ikke
har bøjet Knæ hverken for Moloch eller Astarte, og som ønsker
fremdeles at bevare deres oprejste Stilling; for dem er denne
humane og frisindede Bog et glædeligt Varsel om bedre Tider.
Indvendinger kan man jo altid hitte paa. Det vilde ikke
være svært at vise, at Skildringen af Buddha er forfejlet, fordi
Pointen, Sjælevandringen, er overset. Ogsaa Kristus falder noget
mat, nu da vi har en Skildring som Wellhausens at sammenligne
med. Kapitlet om disse to, som mange vil søge til, er Bogens
svageste. Styrken ligger i det hele taget ikke i det
religionshistoriske, men i det psykologiske og i Vurderingsprincippets
Gennemførelse. Dog er Parsismen truffet paa et Haar, og Stykket
om Urkristendom og moderne Kristendom er højst belærende,
navnlig for os herhjemme, der fra kirkelig Side holdes uvidende
paa dette vigtige Punkt.
Mod Bogens hele Tankegang vil en skarpladt Atheist have
sit Angreb parat: „Høffding glider for let over det Ansvar, et
Menneske paatager sig ved at give sig en Tro i Vold o: ved at
sige: „jeg ønsker det skal være, derfor paastaar jeg, at det er."
Ikke vor Videns Udstrækning gælder det, — ti det véd enhver,
som véd noget, at den er meget ringe — men vor Erkendelses
Princip er krænket med denne Flyden-bort. Bogen har ikke
virkelig godgjort et rent empirisk, sokratisk Standpunkts
Ugyldighed. Den er altsaa ingen videnskabelig Religionsfilosofi, men
netop det, den ikke vil være: en filosofisk Religion."
Andre vil komme med Æskerne og Tommestokken og sige:
Det er Pantheisme, det er Livspoesi, det er ikke Religion! Eller:
det er ikke Religion nok, det er ingen fuldstændig Gud osv. —
Med Navne og Ord kommer man dog ingen Vegne; det er
Aanden, der levendegør. „Ganske vist," vil den kristne sige, „men
saa længe du ikke kan stille dig til din Gud som Jeg til Du, saa er
der dog intet Liv i din Religion!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
