- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
348

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Fra Tilskuerpladsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

348

Fra Tilskuerpladsen

egnelse af Stykkerne, og „Giften* i ham viste sig saa for de mere
modstandsdygtige i Længden at indeholde adskillig Næringsværdi.

Det staar saamænd i meget god Overensstemmelse med, hvad det
samme agtværdige unge Menneske ellers siger. Det er ogsaa en af Pastor
Schacks Vittigheder, naar han vil gøre ham til én, der mener, at
Digtningen ikke har Indvirkning paa det virkelige Liv. Gud, han gaar jo altid
og præker om „Livsværdierne* i Digtningen, saa han ellers nærmest bliver
regnet for en Moralist. I den Artikel af ham, som Pastor Schack har
saa tt-avlt med, sagde han meget tydelig, at Folk tit tager altfor haandfast
paa Digtningen og ganske ufordøjet bruger den til Forbillede, som en
Lære, de skal gaa efter. Saa nægter han vel heller ikke, at den kan
have en skadelig Indvirkning paa Folk! Han sagde ogsaa noget om, at
meget af den moderne Digtning heller ikke har stort andet Formaal end
at præke en eller anden Lærdom og derfor naturlig maa staa for Slag
fra dem, som holder paa andre Meninger. Derimod syntes han nok. al
naar man saadan i det hele skal tale om den rigtige Digtnings Indvirkning
paa Folk, der har Begreb om at læse, og paa deres Liv, saa er den mere
indviklet og ikke saa let at faa fat i, som Pastoren mener. Den siger
ikke: saadan og saadan skal du gøre, den virker meget mere sammensat,
den sætter de sjælelige Kræfter i Fart, øver Evner og Følelser og Attraa,
som det daglige Liv ingen Tumleplads giver. Den gør, at Folk paa en
skikkelig Maade slipper af med adskillige Fornemmelser, som helst ikke
maa bryde ud i det borgerlige Liv. Og paa den anden Side, at man
faar ekserceret en hel Del Tanker og Følelser, som man bagefter kan
have Gavn af i Virkeligheden. Dens Værdi beror overhovedet ikke paa
det bestemte Stof eller de bestemte Meninger i den, men paa, hvor dybt
og stærkt, hvor rigt og frugtbart et aandeligt Røre den sætter os i. Det
er netop saadant et aandeligt Røre f. Eks. „Vildanden* vækker. Og det
er just det kedeligste ved Digtningen herhjemme for Tiden, at den saa
lidt kan sætte os i frugtbart Røre. Den er skam ikke saa farlig, den er
bare saa ringe. Saadannoget er det nok, Vedel mener.

For Resten saa tror jeg, at Digtningen er som Tiden er, og en
forsumpet Tid giver kun sure Bøger. Det, mener jeg —

Her opdagede jeg, at Moster havde tabt Traaden i min Tale. Hun
var faldet i Søvn. Saa listede jeg mig hen og fik »Sangværket* fat og
luftede Pastor Schack ud med Grundtvigs Vers.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0352.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free