- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
375

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Adolf Hansen: Bernard Shaws Skuespil

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bernard Shaws Skuespil

375

har i de forløbne Tider haft en hel Del andre Ting at foretage sig
end at tænke paa Udviklingen af deres Drama. De har blandt
andet gennem en Række sejge og haarde Kampe hævdet og sikret
deres Frihed. Men de Folk, der væsentlig var Frihedens Vagt og
Værn, tilhørte den puritanske, teaterfjendske Retning i Nationens
Aandsliv, og det er da med nogen Ret, det er blevet sagt, at
Dramaets forholdsvis låve Standpunkt i England maaske er den
drøjeste Del af den Pris, Nationen har maattet betale for sin
borgerlige og religiøse Frihed.

Det er dog ingenlunde blot og bar Usselhed med det engelske
Nutidsdrama. Der er og har allerede i flere Aar været en ganske
tydelig Stræben efter at naa langt videre end til
Galleri-Folkekomedier og Klown-Farcer. Der findes Forfattere, som ikke altid
nøjes med paa Scenen at udstille tomme Teaterstykker, der intet
rummer af deres egen Sjæl. Der er en dramatisk Skribent som
Pinero, der fra Sentimentalitet og Farceløjer med Maalbevidsthed
er styret mod Fremstillingen af virkeligt Sjæleliv og dybere Konflikter,
og som synes at være i stadig Udvikling. Hans nu 11 Aar gamle
Stykke The Profiigate er af den engelske Kritiker og
Ibsen-Oversætter Will. Archer, den aarvaagne og utrættelige Forkæmper for
god Teaterkunst, bleven betegnet som det Skuespil, der ved sin
stærkere kunstneriske Vilje angav et nyt Udgangspunkt for engelsk
Drama. Og et andet dramatisk Talent af en mere særegen Art end
Pineros, mere uberegnelig, mindre behersket, til Gengæld vittigere
og dybere, finder vi hos den Mand, paa hvem de efterfølgende
Linier skulde henlede Opmærksomheden.

Bernard Shaw, der nu er 44 Aar. er født i Irland, hvortil
hans fædrene Slægt udvandrede fra Yorkshire for et Par Hundrede
Aar siden; paa mødrene Side er han rimeligvis af normannisk
Afstamning. Han er udgaaet fra Middelklassen og har ingen
akademisk Uddannelse. Han er ivrig Socialist, af den praktiske,
konstitutionelle Retning, hvis Ideer har fundet Udtryk i det saakaldte
Fabian Society, han har redigeret dette Selskabs Fabian Essays,
bar selv skrevet et Par af dem og er paa Møder optraadt som
socialistisk Taler. I Journalistiken har han virket som Kunst- og
Musikkritiker og Teateranmelder; desuden har han skrevet et Par
Romaner og udgivet syv Skuespil, som han ordner i to Grupper
og Bind: ünpleasant Play s (tre i Tallet) og Pleasant Platjs (fire)1.

1 Siden denne Artikel blev skrevet, har han udgivet endnu et Bind
Skue-»pil: Thru Plays for Puritan».

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0379.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free