Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - W. Sørensen: Vor Stenalders Tvedeling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412
Vor Stenalders Tvedeling
(deraf 10 af Bjergart), 12 Flintmejsler (ingen fra Signalbakken).
221 Skiveskrabere og 8 Slibestene. — Skaar af Lerkar forekom i
betydeligt Tal. De var af den Slags, som Arkæologerne forud
havde henført til den yngre Stenalder.
De Pattedyr, hvis Knogler optoges af Dyngerne, ere ikke som
i den ældre Stenalders, lutter vilde Dyr (foruden Hunden), men.
endog overvejende, tamme Dyr, Okse, Faar og Svin (men ikke
Hest). Og de Racer, hvori disse Dyr forekomme, ere netop de
samme som de schweitziske Pælebygnitigem. Winge, som har
foretaget alle de zoologiske Bestemmelser af Knoglerne, har med en
vis Udførlighed gjort Rede for Forskellighederne mellem de tamme
og vilde Former af samme Art. Og deri har han gjort klogt:
det er derved gjort umuligt, nu eller i Fremtiden, sans phrase at
sige, at det ikke er udelukket, at han har forvekslet dem.
Steenstrup erklærede allerede i 1869, at der ingen Overgang var mellem
Vildsvin og Urokse paa den ene Side og paa den anden selv de
ældste Former af tamt Svin og Kvæg fra Tørvemoserne. Winge
kommer til det samme Resultat for disse Dyr og Faaret ved
Undersøgelsen af Dyngernes Knogler; men for ham er det et Vidnesbyrd
om, at Tæmningen af disse Dyr ikke er foregaaet her i Landet,
men at de tamme Dyr oprindeligt er indførte; Worsaaes Opfattelse,
at Udbredelsen af den nye Kultur er kommet til os fra Syd (og
ikke omvendt, som adskillige fremmede Arkæologer har ment)
faar herved Bekræftelse fra uventet Side. Tillige mener Winge —
og han giver gode Grunde derfor — at det tamme Svin
nedstammer fra Vildsvinet og vort Kvæg fra Uroksen. Kun er det
lidt underligt her at se, at han om den tamme Okse siger, at
„man ikke mere, som man har gjort det, regner den for en anden
Art"; thi Steenstrup havde jo i Decennier og lige til det sidste
kæmpet for Erkendelsen af det modsatte. Dyngernes Knogler lærer
os endnu mere: For vore Dynger havde Steenstrup allerede i 1869
set, at Hundeknoglerne viste saadanne Knivsmærker, at det maatte
antages, at ogsaa dette Dyr havde tjent til Føde. Om han end
ikke havde gjort opmærksom derpaa, var dette dog et stærkt
Vidnesbyrd om, at Ejerne af disse Dyr ikke havde andre Husdyr.
Rigtigheden heraf vises nu tydeligt af det nye Værk: kun i den
ældre men ikke i den yngre Stenalders Dynger har Hundeknoglerne
saadanne Mærker. Harens Knogler er hverken før eller nu fundet
i den ældre Stenalders Aflejringer; „man" havde derfor ment, at
det var Overtro, der havde forhindret Stenaldersfolkene i at spise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
