Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - A. Friis: Schimmelmannske Breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
418
Schimnielmannske Breve
lingen, men det tør vel forudsættes, at Resten af Charlotte
Schimmelmanns Breve kommer i 5te Bind. En Indledning med
Levnetsskildring og Karakteristik af de vigtigste Brevskrivere har
hvert af de tidligere Bind bragt. Man savner cn saadan her. men
ogsaa den kommer forhaabenlig i næste Bind.
Med Interesse maa man oppebie den, ligesom man i det hele
har maattet sætte en Del Forventning til de schimmelmannske
Breve. Ved mange Lejligheder har Hr. Bobé vist særlig Kendskab
og Forkærlighed for dette Grevepar, ret naturligt forøvrigt, da det
schimmelmannske Hus i Tiden fra 1784—1830 jo var Centrum
for det dansk-tyske litterære Aandsliv i København.
Det foreliggende Bind indeholder Ting af megen Interesse,
selv om man som sagt endnu savner Indledningen. Ernst
Schimmelmanns Breve, der fylder Bindets første Del, er uventet faa;
det er dog en naturlig Følge af den Begrænsning, Værkets Plads
paabyder, idet man har til Princip kun at optage Breve fra de
danske reventlowske Arkiver. Enkelte andre Breve fra Grev
Schimmelmann har man dog undtagelsesvis medtaget efter Afskrifter i
Arkivet paa Ahrensburg og Koncepter i Rigsarkivet, men meget
er det ikke. Hvad der findes, fængsler dog hurtig.
Dels er der fortrinlige Bidrag til Ernst Schimmelmanns
Karakteristik. Vi ser ham, da det første Brev er fra 1774, ganske vist
ikke i det rousseauske Interiør, hvori Hr. Arkivsekretær Bloch
for nogle Aar siden præsenterede ham sammen med August
Hennings i „En Brevveksling fra Slruenseetiden" i „Museum". Men
vi ser ham endnu ungdommelig sentimental i Brev til hans
daværende Forlovede, senere første Hustru, den „yndige", „englelige"
og „himmelske" Emilie Rantzau, der i Virkeligheden vistnok ogsaa
var ualmindelig fin og skøn, hvad det vedføjede Portræt vidner
om. Seks Aar senere døde Emilie i Februar 1780 til Kresens
dybe Sorg. Det blev kritiske Aar for den unge Ernst. Wertherske
Stemninger og megen Weltschmerz drog ham til en dyb
tungsindig Ensomhed, hans Fader, den praktiske Skatmester, stræbte
at holde ham fast i de indviklede Finanssager, hvori Ernst
Schimmelmann jo ogsaa kom ind og forblev som Finansminister
i Tiden efter 1784. Bernstorffs Fjernelse i 1780 og
Sammensværgelsen, der hidførte Regeringsskiftet 1784, greb dybt ind i
hans modtagelige Sind, men mest afgørende var — foruden
Faderens Død Febr. 1782 — dog, at han i Efteraaret 1781
forlovede sig paa ny og i Maj 1782 ægtede Charlotte Schubarth.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
