Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - H. Ploug: Carl Ploug og Skandinavismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bidrag til Skandinavismens Historie
457
fælle i det andet, saa giver han som paa saa mange andre Steder
urigtig Besked. Ploug har nemlig kun fraraadet, at Mødet holdtes
det Aar, idet han alt da, sandsynligvis gennem Sturzenbecker.
har faaet et Advis om, at man fra svensk Side paatænkte et
Folkemøde i Skaane i Sommeren 1858. Det er da mulig ikke
helt uforsætlig, at Hr. C. omhyggelig passer paa ikke at nævne
Plougs Navn ved Omtalen af dette Folkemøde, uagtet han var
Fører for den store Masse af danske Deltagere. Der kom nemlig
kun c. 100 Bønder, Resten var Købstadfolk og Københavnere.
Det burde ogsaa have været omlalt, at to danske Venstreførere,
I. A. Hansen og Frølund optraadte paa dette Møde, der sluttedes
af Ploug med Ønsket om, at det maatte finde sin Fortsættelse
paa sjællandsk Grund. Desværre blev der intet af dette.
I øvrigt fortsatte Ploug i Aarene mellem 1857 og 1863 sil
Arbejde for Sagen, ofte i spredt Fægtning, en sjælden Gang med
fuldt Skyts. Et enkelt Punkt har Forfatteren her ganske
oversprunget : det Rottwittske Ministerium, der bragte Blixen-Finecke
ind i Regeringen som Udenrigsminister. Medens „Dagbladet" som
særligt Organ for det Hallske Parti kastede sig ind i en voldsom
Opposition mod de ny Magthavere, fandt Ploug det — af
skandinaviske Hensyn — rigtigt at bryde ud fra Partiets Gros og vde
den ny Udenrigsminister sin Støtte. Dette maa siges at være
konsekvent skandinavisk Politik og maa saa meget mere anerkendes
som saadan, som Ploug ellers ikke var nogen større Beundrer af
den ekscentriske Baron. Dennes Pjece fra Januar 1857
„Skandinavismen praktisk" havde næppe lært ham noget nyt, og som det vil
ses af hans Anmeldelse af den Blixenske Pjece (Fdl. for 1857
Nr. 37) havde han noget vanskeligt ved at tage dens Forfatter au
serieux. 1 1859—60 støttede han som sagt dog Blixen, fordi han
tænkte sig den Mulighed, at denne med sin store Bevægelighed og
sit flotte Initiativ kunde føre Sagen et Skridt videre mod dens
Virkeliggørelse. Hans Optræden ved den Lejlighed — særlig over
for det berømte „Svogerbrev" — gav endog Anledning til det Rygte,
at Blixen med A. Hage som Mellemmand havde købt Bladet
„Fædrelandet". Det synes i det hele. som om Ploug trods alt har
forstaaet at vurdere Blixen bedre, end denne har forstaaet at
paaskønne ham. Jeg skal ikke beklage mig derover, da jeg ikke
tillægger Blixens Mening om Ploug nogen Betydning; men jeg maa
protestere mod, at nogle blixenske Flotheder i en Artikel i
Norden (Nr. 40 for 1862) nu af den historiske Forskning bliver kano-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
