Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - E. Hannover: Engelsk Malerkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
515 Engelsk Malerkunst
Metafysiker, der ikke gav Blake noget efter i Troen paa Kunsten
som Magi. Lige saa lidt som hin var han Maler; han gav sig
ikke Tid til at blive det. Men han forbandt med sit mindre Geni
mere Talent og var en ulige bedre Tegner. Hans Illustrationer til
Coleridge’s „The ancient Mariner" — Spøgelseshistorien om
Spø-. gelsesskibets Lidelser paa Grund af Drabet af en hellig Albatros,
der har sat sig til Hvile paa Skibet, — røber, trods al deres
Aandeagtighed, en langt sikrere og langt mere udviklet Formsans
end Blakes. Men han delte dennes Uvilje mod den egentlige
Malerkunst. Da han i 1833 besøgte Italien, syntes Tizian ham en gammel
Mand uden Fantasi; Tintoretto kaldte han en blind Polyfem,
Ve-ronese en Dogernes Page. Hans senere Omvendelse, hans
Fortabelse i mislykkede titaniske Forsøg å la Wiertz berører imidlertid
ikke Prærafaelismens Forhistorie.
Til denne Forhistorie hører derimod endnu en Skotte,
William Dyce. Flere Aar før David Scott havde han været i Italien,
havde sluttet sig nær til Overbeck og viser sig i saadanne Billeder
som „Maria med Barnet" og „Jakobs Møde med Rachel"
(„Kunsthalle" i Hamburg) som det egentlige Mellemled mellem de tyske
Nazarener og de senere engelske Prærafaeliter. At overhovedet
den engelske Prærafaelisme, der var forberedt et halvt Aarhundrede
før det berømte Broderskab stiftedes, ikke var saa ganske uden
Paavirkning fra Cornelius og Overbeck: dette er en Sandhed, som
er historisk, selv om Englænderne ikke vil høre Tale om den. Trods
alt, hvad der adskiller de tyske Nazarener fra de senere engelske
Prærafaeliter, er det dog let at paavise den historiske Traad imellem
dem. Dyce er langtfra det eneste Bevis i saa Henseende. Det
vides, at Rossetti som ganske ung har følt sig dybt bevæget af
Führichs Tegninger til Legenden om Genoveva (efter Tiecks Drama).
Det vides ogsaa, at han og Holman Hunt noget senere har kendt
og skattet et Produkt paa anden Haand af de tyske Munkemaleres
Ideer. Thi paa en Rejse til Paris følte de sig dragne — ikke til
Delacroix, der syntes dem rent ud skrækkelig, et vildt og
ubændigt Geni, men til Flandrin, Nazarenernes sobre Discipel1. Og der
er endnu flere Vidnesbyrd om Indflydelse fra hin tyske Kunst paa
1 „Hunt og jeg," skrev Rossetti hjem, „besluttede højtideligt, at de mest
fuldkomne Værker, vi alt i alt har set i vort Liv, er to Malerier af Hippolyte
Flandrin i Kirken St. Germain des Prés. Vidunderlige! Vidunderlige!!
Vidunderlige! !!
Senere skiftede Rossetti dog til den Grad Mening med Hensyn til Delacroix,
33*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
