- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
527

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - E. Hannover: Engelsk Malerkunst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

527 Engelsk Malerkunst



Broder til Maleren af samme Navn. Mærkeligere Billede, har Hunt
med Rette sagt, blev aldrig malet af en tyveaarig. Hver Ting deri,
til de allermindste og uvæsentligste, var med samme sejge Energi
malet færdigt efter Naturen og var færdig i Ordets allerstrengeste
og inderligste Forstand. En vis § 18 hos Ruskin1, der handler
om „Necessity of finishing works of art perfectly", var her bogstavret
fulgt til det yderste.

Saa iøjnefaldende som i Hunts og Millais’ Arbejder var
Klarheden, Sandheden og Virkeligheden ikke i det tredje af disse
historisk saa betydingsfulde Billeder, Rossettis „The Girlhood of Mary".
Selv havde Rossetti følt det nødvendigt at forklare Fremstillingen
og havde gjort det med et Par Sonetter. Den ene, der stod at
læse i Udstillingens Katalog, var denne (kendt i flere Varianter,
men vistnok saalydende i den første Redaktion):

Saadan som Mø en Litøe lig hun var,
som Engle vanded og som i Guds Have
gror og er tryg. Indtil en Morgen skær
hun vaagned i sin hvide Seng; ej bar
hun Angsi; men græd til Dag og kendte Ave:
for nu var Tidens Fylde kommen nær.

Den anden, der stod at læse paa Billedets Ramme, forklarede
yderliges Billedet saaledes:

Disse er Symbolerne: paa det røde Klæde i Midten Trianglen; hver a f
dens Sider er fuldkommen, kun ikke den anden: for at vise, at Kristus
endnu ikke er født. Bøgerne, hvis Hoved er gylden Kærlighed, som Paulus
har sagt, er de Dyder, paa hvilke Sjælen er rig. Derfor staar paa dem Liljen,
hvis Fortolkning er Uskyld. Den syvtornede Rosentjørn og den syvbladede Palme
er hendes store Sorg og hendes store Løn. Indtil Tidens Fylde dvæler den
Hellige udenfor. Snart vil hun have naaet sin fuldkomne Renhed: ja, Gud
Herren vil snart værdige hende, at Hans Søn bliver hendes Søn.

Endda var der flere Ting end de, som Sonetterne nævner, der
ikke umiddelbart vilde have været til at se af Billledet, hvis ikke
Indskrifter havde suppleret, hvad dette i sig selv kunde meddele.
Ogsaa uden Indskrifterne i Glorierne omkring den unge Piges og
hendes Moders Hoveder vilde ganske vist enhver kunne forstaa,
at de var mente som Maria og Anna, men det er maaske for
mange ikke overflødigt, at der i Glorien om Mandsfigurens Hoved

1 „Modem Painters* 1ste Binds 2den Dels 6te Afdelings 3dje Kapitels § 18.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0531.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free