Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - E. Henrichsen: En fælles nordisk Lovbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
539 En fælles nordisk Lovbog-
dinayiens stammebeslægtede Folk har ført dem til et væsentligt
ens Resultat.
Naturligvis ytrer Nationaliteten sig ogsaa i den borgerlige Ret,
om end mindre her end i den offentlige Ret, og omend
Betydningen af Nationalitetsforskellen i Retten stadig stærkt overdrives
og undertiden udarter til national Vigtighed. Inden for den
borgerlige Ret kan man opstille en Skala, begyndende med Handelsretten,
der er den mest internationale Ret, og endende med Familieretten
som den mest nationale. Tæt op til Handelsretten ligger
Obligationsretten, der atter gaar over i de rørlige Tings Ret, medens
Retten om fast Ejendom staar nærmest Familieretten og ligesom
den har mange nationale Sædvaner og Lovbud fra ældgamle
Lovbøger at støtte sig til.
Det Fællesskab i borgerlig Ret, der hidtil er opnaaet mellem
de nordiske Lande, ligger ogsaa helt indenfor Handelsretten. Der
eksisterer ialt 5 Fælleslove, Vekselloven, en Lov om Varemærker,
en Lov om Handelsregistre, Firma og Prokura, Søloven og
Checkloven, og kun vort Folketings uforsvarlige Holdning over for
Forfatterretten har hindret, at der ogsaa paa dette Omraade er opnaaet
en Fælleslov. Alle disse Love er komne i Stand uden Vanskelighed,
omend Nordmændene maaske knurrede noget ad Søloven. Det er
da naturligt, at man ikke agter at standse her, men føler Lyst til
at prøve paa at bryde Hul ogsaa paa de Dele af den borgerlige
Ret, hvor det internationale og nationale brydes med hinanden.
Den vældige Konkurrence mellem Landene baade i materiel
og ideel Kultur og det Opsving af de imperialistiske Ideer, der er
saa fremtrædende i den moderne Tid, har naturligt bevirket en
Tilbagevenden til den skandinaviske Tanke som det nærliggende
Svar paa det Spørgsmaal, ethvert af de skandinaviske Folk maa
gøre sig selv: Hvorledes udvider vi vort Opland, hvorledes
befæster vi vor Kultur? Ogsaa Juristerne har maattet gøre sig
Spørgsmaalet: Hvorledes skal vi hævde vor Rets Selvstændighed, befæste
dens Indflydelse og Autoritet udadtil? Svaret er givet. Hvad en
dansk, en norsk, en svensk Lovbog ikke formaar, vil en nordisk
Lovbog magte: Hævde sig mellem de to store juridiske Riger, det
romanistisk-tyske og det engelsk-amerikanske.
Som et ansporende Forbillede har nu Istandbringelsen af den
tyske Lovbog maattet virke. Det er ikke helt tilfældigt, at Tanken
om et fælles juridisk Norden daterer sig fra Aar 1900, — Aaret,
da den tyske Lovbog traadte i Virksomhed. Vel har Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
