Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - E. Henrichsen: En fælles nordisk Lovbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
544
En fælles nordisk Lovbog-
den privatretlige Lovgivning. En borgerlig Lovgivning koster ingen
Penge, ja den sparer netop Borgerne for mange Penge, som de
under en Lovbogs Mangel maa anvende paa kostbare Processer,
der skaffer den Afgørelse, Loven burde have truffet.
Hvis man tænker sig Idealet naaet: en populær og
almentilgængelig Lovbog, som Hvermand havde paa sit Bord som sin
Bibel, vilde han ogsaa føie sig mere rank i Ryggen og mindre
under Embedsmændenes Værgemaal. Men selv om der er nok saa
mange Segl for Lovbogen, kan man dog sige, at jo mere lovfæstet
et Lands borgerlige Ret er, des friere er dets Borgere. Man har
sagt om Straffeloven, at den er Forbrydernes magna charta»
fordi ingen kan straffes, medmindre han har begaaet en Handling,
der af Straffeloven udtrykkelig er betegnet som Forbrydelse. Paa
samme Maade med en borgerlig Lovbog. Ogsaa den bliver et
magna charta, men for den loyale Borger. Hvor som i de
nordiske Lande en moderne Lovbog mangler, kan den mest lovlydige
Borger, der frygter Loven og følger Landevejen, ifalde store
Erstatningsbeløb, fordi han i sin Handel og Vandel ingen Garanti har i
Lovens Ja eller Nej, men maa udsætte sig for de Luner, hvormed
enhver Domstol er behæftet. Statens Samvittighed er mærkelig
paa dette Punkt. Man opstiller Sætningen „Ingen Straf uden Lov"
som en Beskyttelse for Forbryderen, men ikke for den lovlydige
Borger.
Og det er ingenlunde kun for de sjældne Tilfælde, at der
mangler Lovregler. Som Situationen er i alle de skandinaviske
Lande med en kasuistisk og forældet Lovbog og nogle faa over
200 Aar spredte, tilfældige og usammenhængende Love, er
Forholdet tværtimod det, at der i Lovgivningen mangler Regler for de
simpleste og i det daglige Liv hyppigst forekommende Tilfælde. En
Mand køber en Ting, som han skal betale afdragsvis den Iste i
hver Maaned. Naar nu den 1ste falder paa en Søndag, skal han
da betale om Lørdagen eller har han Ret til at vente til Mandag?
En Mand testamenterer mig en Pengesum. Dødsboets Behandling
varer ved aarevis. Skal Udbetalingen af det mig skænkede Beløb
henstaa til Skiftets Slutning, eller kan jeg fordre det forinden?
Jeg lejer en Lejlighed og skal opsige „med 3 Maaneders Varsel"
til en Flyttedag. Skal disse 3 Maaneder regnes efter Kalenderen,
eller skal jeg opsige inden St. Hansdag og Nytaar? Jeg er bleven
enig med Husejeren om et Lejemaal og har givet ham en Sum
paa Haanden. Er Lejemaalet nu afsluttet eller sker det først ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
