Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - H. Ploug: Carl Ploug og Skandinavismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bidrag til Skandinavismens Historie
569
Stockholm, 15. December 1863.
Kære Ven! Om end segnende af Træthed efter usædvanlig meget
Arbejde’, Bryderi og Anstrengelser i Dag, vil jeg dog forsøge at afsende
Brev til Dig for at klare Stillingen for Øjeblikket. — — — I Søndags
Aftes traf jeg Prins Oscar i Svea-ordenen. Han hviskede til mig nogle
fortvivlede Ord om Stillingen, som berøvede mig Søvnen den Nat. Han
had mig besøge sig tidligt den følgende Morgen, lod mig da læse Dit
Brev, klagede over, at det saa yderst populære Ministerium, som dannede
et kompakt og solidarisk Hele, helt og holdent lammede Kongen, og at
de dyrebare Øjeblikke kunde gaa tabt. Han havde selv allerede for
flere Dage siden bedet om at maatte gaa til Slesvig som frivillig;
ogsaa denne Begæring var bleven lagt til Side; men han sagde, at han i
Nødsfald vilde gaa uden Tilladelse. Jeg skildrede ham saa skarpt, jeg
formaaede, den Skændsel, som skulde komme over vort Land og vort
Dynasti ved Uvirksomhed nu, manede ham til snarest at anvende alle
Midler til at opildne Kongen og formaa ham til at bryde sine Lænker.
Jeg var mer end klar paa, at Ministeriets Sprængning kan koste os
Repræsentations-Forslaget; men det mindre maa vige for det
større1. Repræsentationsreform kunne vi faa en anden Gang, om den
bliver udsat; men et Skandinavien kunne vi aldrig faa, hvis Danmark
nu gaar under. Jeg forklarede ham og bad ham sige Kongen, at jeg
og mange med mig skulle blues ved at hedde Svenske, skulle højtidelig
afsige os den svenske Nationalitet og gaa ud for saa snart som muligt
at lade os 3lagte i Krigen, for med vort Blod at aftvætte den Skændsel
at have tilhørt en Nation, som kunde te sig saa uhæderligt. Han var
ude af sig selv. Rosenmiiller kom senere paa Formiddagen op til ham
og skildrede Stemningen i Danmark. Han skrev da et Brev til Kongen
og sendte ham Dit Brev. Formodentlig havde han ogsaa i Gaar en
Samtale med ham. Da Rosenmiiller i Eftermiddags blev kaldet til Carl,
var han meget opildnel og forsikrede, at det skulde blive Handling. Selv
om han skulde vælte hele Ministeriet, med hvilket han netop i Dag
havde haft et stærkt Skænderi om Sagen, i hvilken han dog mente at
kunne stole paa de Geer og Manderstrøm. Han gav tillige Rosenmiiller
en skriftlig Forsikring om, at hvad enten det maatte komme til Alliance
eller ikke, skulde han forsvare Slesvig. Han sagde, at ban skulde samle
22,000 Mand i Skaane, og derpaa spørge Glücksborgeren, om han vil
have disse til Hjælp i Slesvig paa Vilkaar, at Carl selv anførte dem.–
— Baden og Nationalverein har her paa en eller anden Maade
ladet forstaa, at hellere end at kæmpe mod Svenskerne i Slesvig, vilde
Tyskland nok kunne lade sig nøje med Holsten, om det flk Sikkerhed
for at kunne faa Kielerhavn. Nu naa’r jeg ikke mere! Gud være med
Dig, og Gud bevare Skandinavien! Din Aug. Sohhnan.
I Julen flk Ploug et nyt Brev fra Dr. Hebbe, dateret Christiania
den 24. December, i hvilket Brevskriveren først udtaler Haabet
1 Udhævet af H. P.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
