Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Ingeborg Petersen: Vers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VERS
VA SE
Iblandt de dejlige, de gamle Vaser
i Moster Edels Stue, er der en,
en lille, køligt grøn som blege Æbler,
for tidligt faldne fra den fulde Gren. —
Det Menneske, hvis lykkelige Hænder
har formet den, var klog og snild og stærk,
og han har ejet Evnen til at glæde —
og denne Evne arvede hans Værk.
Jeg sad i Dag i Moster Edels Stue —
hun vilde talt, men tav og strøg mit Haar,
tilsidst fik hun dog sagt mig: „Denne Vase
min lille Pige til sit Bryllup faar."
Men ét jeg maatte hende helligt love,
at den, hvis Ring jeg satte paa min Haand,
han maatte glædes dybt som jeg og fatte
den grønne Vases løndomsfulde Aand.
Det kære gainle Hjerte! Hvad jeg svared’,
jeg véd knap selv — jeg blev saa glad, saa glad,
at jeg i hendes Skød mit Hoved gemte
og loved hende alt, hvorom hun bad. —–
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
