Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - E. Dall: Digte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte
609
Perler af Taarer og Stjerner af Øjne —
slige, som lyser i Natten af Løgne,
Himmel af Fryd, som i Dybet kan blaane,
og Ildhu, den Sol, og Vemod, den Maane!
Saa drømte hans Længsel og aabned sin Favn
mod Verden, — men greb kun det goldeste Savn.
Ej blev han bænket ved Gudernes Samfest;
Kummerligheden, hos den blev han Stamgæst.
Kvinder vandt han — som intet var værd,
ikke den ene, hans Sjæl havde kær.
Af Kundskabs Verden en ussel Tue —
udenpaa — flk han Lov at skue.
Og Dybet af Visdom: at intet kan vides,
undtagen det visse, at bundløst der lides.
Udødeligheden kom ej til at saa’
hans Navn med Stjerner paa Markerne blaa.
Hvem véd? — Hvis Kunsten var bleven hans Brud —
de rev ham raat af dens Helligdom ud.
Nu tolker han, tilbedt af ældre Damer,
for Mad og Te v. der Reekes Dramer,
Fru Schørrings, Ewalds og Ebers Romaner;
at han selv — var Poet, er der ingen, der aner.
De Vers, der var avled af Møje og Kval.
blev vraged til sidst af „ Familiejournal \
Tilskueren 1901 39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
