Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - H. Ræder: Finland og Nordslesvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Finland og Nordslesvig 621
Aarrække staaet i et meget spændt Forhold til hinanden. Det
svenske Mindretal har i lange Tider udgjort den herskende Klasse,
som det gjorde dengang, da Landet var forenet med Sverige, og
det svenske Sprog har været Landets officielle Sprog. Der har i
Finland i største Delen af det 19de Aarhundrede staaet en national
Kamp, en Kamp mellem det finske og det svenske Sprog, som i
Bitterhed ikke har staaet tilbage for, men snarere overgaaet den,
som de begge nu i Forening har begyndt at maatte føre mod det
russiske. Det lille svenske Mindretal, som paa Grund af sin
Overlegenhed i Dannelse og Samfundsstilling og paa Grund af
Stænderrepræsentationens aristokratiske Sammensætning sad inde med en
Magt, der var langt større, end dets Antal kunde berettige det til,
har kun Skridt for Skridt ladet sig aftvinge Indrømmelser til det
tilsidesatte finske Sprog. Under denne Kamp har den russiske
Regering indtil den sidste Tid ikke gjort noget Forsøg paa at
skaffe det russiske Sprog Indpas i Finland paa Bekostning af
Landets egne Sprog. Derimod har den for saa vidt hjulpet den
finsk-talende Befolkning til sin Ret, som den nuværende Ligestilling
mellem Svensk og Finsk paa Grund af det svenske Partis
Modstand ikke har kunnet gennemføres under Iagttagelse af de
konstitutionelle Former, men har maattet fastslaas ad
administrativ Vej.
Den finsktalende Befolkning har da ogsaa under de for
Finland lykkelige Tider før de sidste Aars sørgelige Begivenheder
bestandig stillet sig langt mere velvilligt og loyalt over for Rusland
end det svenske Parti, der, selv om det naturligvis formelt
optraadte aldeles korrekt, dog ogsaa dengang ofte lagde et uvilligt
Sindelag for Dagen over for den russiske Regering og alt russisk.
Nu har selvfølgelig de sidste Aars Strid i høj Grad nærmet de to
nationale Partier til hinanden, idet deres fælles Interesser mere er
kommen i Forgrunden, men det finske Parti optræder dog
gennemgaaende med et langt større Maadehold over for det russiske
Regimente, idet det baade fra svensk og fra russisk Side frygter en
Fare for sin nationale Ejendommeliglied. Selv efter Statskuppet
har dets betydeligste Fører, Friherre Yrjö-Koskinen, udtalt under
et Interview, at det „saakaldte svenske Parti" ikke har anden
Betydning end med sit svenske Rigssprog at give Russerne et
Paaskud til i Stedet at paatvinge Finnerne det russiske; „naar vi
overhovedet tillader os den Luksus at holde et Rigssprog," sagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
