Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - H. Ræder: Finland og Nordslesvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Finland og Nordslesvig
627
bør tværtimod den nøjere Fortrolighed med, hvad der kan blive
Følgen, bevæge os til at se paa Finnernes Kamp som en alvorlig
og betydningsfuld Kamp baade i politisk, national og kulturel
Henseende. Men netop naar vi dømmer saaledes om de finske
Forhold, bliver det i endnu langt højere Grad vor Pligt med den
varmeste Deltagelse at følge Nordslesvigernes Kamp, der er naaet
til et langt mere fremskredet Stadium, og hvor det ikke længer er
Udenværkerne, men selve Kernen af det nationale, selve den
sidste Rest af det selvstændige danske Folkeliv, der staar paa Spil.
Vi er ikke i Stand til at yde Finnerne nogen direkté Bistand; vi
kan kun hjælpe dem ved enigt og samdrægtigt at holde ud i vor
egen nationale Kamp. Hvis den danske Nationalitet i Nordslesvig
viser sig i Stand til at bevare sin Livskraft til Trods for en
Underkuelse, der omtrent er saa stærk som tænkeligt under
Europas nuværende Kulturforhold, saa vil ogsaa Finnerne saa vel
som de andre Nationer, der har deres Nød med at værne om
deres nationale Særpræg, kunne bevare Haabet om en lykkelig
Udgang af Kampen.
Vor nationale Kamp i Nordslesvig er nemlig ikke at opfatte
som en Slags Væddestrid mellem to Nationaliteter eller Sprog,
hvor det gælder om, hvem der skal have mest Fremgang. En
saadan Kamp kunde under nogenlunde lige Forhold nærmest kun
paakalde Interesse og Deltagelse hos vedkommende Nationer selv.
Men den er en Kamp for selve Nationalitetsprincipet, —
ikke just det Nationalitetsprincip, som har spillet saa stor en
Rolle i det 19de Aarhundredes Historie, og som gik ud paa
ubetinget at kræve, at Staternes Grænser skulde reguleres i
Overensstemmelse med Nationaliteterne, — men det Nationalitetsprincip,
som kræver Hensyntagen til Nationaliteten ogsaa dér, hvor de
politiske og de nationale Grænser ikke falder sammen. Og det er
en Kamp imod det Vrængebillede af
Nationalitetsprincipet, der gør sig gældende, hvor man vil skabe national Enhed
i en Ståt ved at udrydde enhver fremmed Nationalitet inden for
dens Grænser. I det 16de og 17de Aarhundrede blev der udgydt
Strømme af Blod, før Religionsfriheden blev anerkendt; det vilde
være sørgeligt, om det 20de Aarhundrede ikke skulde være
kommet videre i Kultur, end at der skulde kræves lige saa store Ofre
for Anerkendelsen af Nationalitetsfriheden.
Hans Ræder
40*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>