Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - A. Christensen: Ældre persisk Lyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ÆLDRE PERSISK LYRIK
er er faa Nationer, der er i Besiddelse af en saa
rig Lyrik som Perserne. Lyrikken præger i den
Grad dette Folks Naturel, at den gennemsyrer hele
dets litterære Produktion. I Epos, i Fabel- og
Æventyrdigtning, i Brevskrivning, i Filosofi og
Historie, overalt titter Lyrikken frem; de alvorligste
Emner kan ikke behandles, uden at Fremstillingen krydres ved
isprængte Vers. Og kaster man et Blik paa den persiske
Litteraturs uendelige Række af Navne, vil man kun finde meget faa,
der ikke, selv om deres egentüge litterære Felt har været et andet,
tillige har præsteret en lyrisk Digtsamling, et saakaldt Divan. De
første Frembringelser i den nypersiske Litteraturs Morgengry var
Lyrik, og ingen Sinde er den lyriske Kilde ophørt at rinde; endnu
den Dag i Dag digtes der Elskovs- og Vinsange og Tankedigte i
de gamle konventionelle Former. Og enhver Perser kender sine
Klassikere og nævner dem med Stolthed. Den ringeste Lastdrager
paa Teherans eller Ispahans Gader kan citere sin Djami eller sin
Sadi, og helt ovre i det fjerne Indien danser Bajaderer til Tonerne
af Hafiz’ Ghazeler.
For den, der vil forstaa og gengive orientalsk Poesi, frembyder
der sig ikke faa Vanskeligheder. For det første det kunstigt
udarbejdede Blomstersprog, som ofte slet ikke kan forstaas uden
Kommentatorernes Nøgle, og som undertiden vilde lyde plat eller
komisk i europæiske Øren. Den elskede kaldes f. Eks. „Solen",
„Livskilden", „Paradisfuglens Skygge", „Liljestænglen", „Sukker-
45*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
