Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - A. Christensen: Ældre persisk Lyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
712
Ældre persisk Lyrik
høje Karle; ved glimrende Løfter, List eller Vold skrabede han
sammen alle de poetiske eller videnskabelige Talenter, han kunde
faa fat i, for at de kunde pynte paa hans Hof og forherlige ham
selv i højtravende Kasider. I Virkeligheden var han saa
temmelig blottet for Kunstforstand og dertil en bornert, fanatisk Sunnit,
der med brutal Haand knuste alt, hvad der smagte af schiitisk
Kætteri.
Selvfølgelig florerede Kasidedigtningen i høj Grad ved
Mah-muds Hof. Ikke blot Sultanen selv, men hans Slægtninge og
hans Yndlinge blev berømmede i de mest eksalterede Udtryk. I en
Kaside af „Digterkongen" Unsuri til Ære for Mahmuds Broder
Nasr betegnes denne som den, „der bærer Bjerge i sin Haand, og
for hvem Havet kun er en Duft i Sandet", hans Haar dufter af
Ambra, og hans Kinders Glød er saa stærk, at hans Hjerte steges
derved (!). Saa er dog Firdusi mere smagfuld, naar han l Eks.
priser Mahmud i disse Ord:
Paa to af Verdens Ting med Ringeagt du saa’,
Mens ellers Verdens store højst af alt dem skatte:
Guldet, naar du tog din gyldne Krone paa,
Og Livet, naar du Hjælmen paa dit Hoved satte.
Paa den anden Side er der ingen, der har sagt Mahmud saa
grove Sandheder som den samme Firdusi. Da Sultanen nemlig
spiste ham af med en lurvet Løn for hans udødelige Mesterværk
Schahname, skrev han en harmfnysende Satire, hvori den mest
vidtdrevne Selvfølelse gaar Side om Side med de voldsomste
Bebrejdelser, og som ender med en from Bøn om, at Gud vil sætte
ham selv i Paradis og Sultanen i Helvede. I denne Pamflet, som
man for Resten nu mener, at Mahmud aldrig har faaet at se, hedder
det bl. a.1):
Fra Slaveslægt stammer du, er det da sært.
Du kongeligt Ædelmod aldrig har lært?
Thi hvis du var Søn af en højbaaren Drot,
Du havde mig skænket et fyrsteligt Slot,
Og var ej din Moder af Herkomst saa lav,
Du Dynger af Guld og Juveler mig gav.
Mahmud! kun ét du tilfulde forstaar:
At holde paa alt, hvad i Hænde du faar ...
*) Her er Kasideformen ikke anvendt, Satiren er skrevet i det fra
Schahname kendte Versemaal Mutakarib (—–—––––-), det
eneste af alle persiske Versemaal, der nogenlunde lader sig efterligne paa Dansk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
