Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- September
- A. Christensen: Ældre persisk Lyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
718
Ældre persisk Lyrik
Atter og atter tumler Abu Said med Enhedsbegrebet og ofte
finder han et fint Udtryk for denne Sufismens Grundtanke:
Saa spurgte jeg: „for hvis Skyld smykker du dig selv?*
Saa svared han: „for Verdensaltet, for mig selv;
Thi jeg er Elskov, Elsker, elsket, jeg er Skønhed,
Og jeg er Spejlet, jeg er den, der ser mig selv.’
For Stjernerne og Himlens Hvalv blev bragt i Stand.
Og før der fandtes Luft og Jord og Ild og Vand,
Jeg Enhedens Mysterium forud forkyndte,
— End før jeg havde Stemme, Legem og Forstand.
*
* *
Der var en Mand, hvem Sultan Mahmud gjorde sig megen
Umage for at indfange, da han mer end nogen anden vilde have
kunnet give Hoffet i Ghazna Relief. Det var den store Læge, Filosof
og Polyhistor Abu Ali Sina, i Europa mest kendt under Navnet
Avicenna. Denne Mand førte i hele sit Liv en meget
omflakkende Tilværelse, idet han opholdt sig snart ved det ene, snart
ved det andet af Orientens talrige Smaahoffer, som kun gennem
evige Kampe bestod en stakket Stund for saa at blive fortæret af
en magtsyg Nabo. Men hans Selvstændighedstrang var for stor
til, at han vilde lade sig smede i Mahmuds Lænker.
Han levede stærkt. Han delte sin Tid mellem anspændt
Arbejde — baade som Videnskabsmand og praktisk Statsmand —
og Nydelser og undte sig kun liden Søvn. Snart var han den
dybsindige Tænker, snart den begejstrede Forherliger af Wein.
Weib und Gesang, snart den kyndige Læge og snart den travle
Embedsmand, altid frisk og frejdig, munter og livslysten. Han
sled sig op i forceret Arbejde og forceret Nydelse og døde endelig
ved at tage for stor en Portion af et af ham selv tillavet
Lægemiddel.
Lyrikken er kun en forsvindende Del af hans kolossale,
altomfattende Produktion, men hans lyriske Digte er langtfra uden
Interesse. De er Udtryk for en ejendommelig, stærk selvbevidst
Personlighed, noget paavirket af Sufisme, men med et originalt
Særpræg af verdensmandsmæssig Skepsis og aandsaristokratisk
Overlegenhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:19 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0722.html
