Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - G. Christensen: En finsk Kunstfilosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
756
En finsk Kunstftlosot
have magisk Magt, hvorfor alle vilde er bange for at blive tegnede.
Denne Omstændighed kunde synes at hæmme Kunsten, men fremmer
den, naar der laves Billeder til Brug mod Fjender. Paa samme Maade
opstaar Afgudsbilleder, fordi man mener at kunne besværge Guden til
at tage Ophold i det, der antages for et Billede af dens Bolig. —
Endelig har selve Ordene, oftest kunstigt sammenstillede, en magisk
Magt, kan vække Elskov, fordrive eller indpode Aander o. s. v. —
.Naar den vilde mener at have den Fjende i sin Magt, hvis Billede
han haaner, saa er der her en Forveksling mellem subjektiv og objektiv
Realitet. Men i den illuderende Fremstilling af Virkeligheden, vi i vor
Kunst nyder med et bevidst Selvbedrag, er der endnu noget magisk i
den momentane Tilfredsstillelse, Kunsten byder for vore uopfyldte
Ønsker — et Øjeblik virkeliggøres vore dybeste Længsler, et Øjeblik
triumferer vor Vilje over Verden."
„Selv paa sine højeste Trin ophører Kunsten aldrig at være os en
Lære, aldrig at behage os, aldrig at stimulere, aldrig at øve en magisk
Virkning i Illusionens Øjeblik. Det er sekundære Egenskaber, men de
har mægtig lettet og sikret den Følelsesmeddelelse, Kunsten er. De
stammer fra det tjenende Forhold, Kunsten i sin historiske Udvikling
staar i til det praktiske Livs Fornødenheder — og dens Værdi hænger
for en stor Del sammen hermed. Men selv om vi fastholder disse
ikke-æstetiske Faktorers Indflydelse, kan vi dog kun ved at antage en
uafhængig Kunstimpuls forklare Kunstens væsentlige Karakter.* — —
Mange Problemer faar Forfatteren kun Tid til at strejfe, hvor
interessante de end kunde være, men de angaar ikke Undersøgelsen af selve
Kunstens Opstaaen. Ved Siden’ af det store Stof, der er samlet og de
mange interessante Enkeltheder er det værdifuldeste i Yrjø Hi ras ßog
maaske ellers nok det, at han klart og skarpt har skilt ud fra hinanden
de Faktorer, der bestemmer Oprindelse og Udvikling. Tidligere
Kunstteoretikere har enten ensidigt fremhævet en enkelt Faktor eller blandet
dem alle sammen. Gennemgik man Kunstens Historie med de af Hirn
opstillede Synspunkter for Øje, vilde den først for Alvor blive
Kulturhistorie 3: med al mulig Respekt for Geniets Uberegnelighed væsentlig en
Historie om, hvad man til de forskellige Tider har søgt og bar fundet
i Kunsten, altsaa Smagens og derigennem Publikums Historie.
Georö Christensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
