Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - J. Henningsen: Fredsslutningen i Kina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
789 Fredslutningen i Kina
et Bidrag af 460,000 Tæls, der er Halvdelen af de Omkostninger,
som beregnes at ville gaa med dertil, og gennem Udnævnelsen af
en blandet kinesisk-europæisk Kommission.
12) Tsungli-Jamen (Udenrigsministeriet) rekonstitueres og visse
Forandringer fastslaas angaaende det Hof-Ceremoniel, som vil
være at iagttage ved fremmede Gesandters Audiens hos Kejseren.
De første to Artikler er allerede opfyldt tant mai que bien.
Prins Chun har gjort sine 6 Buk for Kejser Wilhelm i Berlin, og
denne har maattet renoncere paa den først forlangte „Kotov",
som man jo heller ikke godt kunde holde paa i Berlin, hvor den
ikke hører til Hofceremoniellet, ligesom ogsaa de europæiske
Gesandter, og det med Rette, i de sidste halvhundred Aar har
af-slaaet at udføre den i Peking, hvor den hører med og udføres af
enhver Mantsjurer eller Kineser, fra Prinserne og nedefter, som
stedes til Audiens hos Kejseren. Et andet Spørgsmaal bliver det,
om den tyske Regering, nu da den én Gang havde forlangt
„Kotov"en, ikke vilde have handlet klogere i at insistere derpaa og
hellere ladet Prins Chun blive i Basel end tillade ham at vende
hjem til Kina med, hvad aldeles upaatvivlelig vil blive betragtet
som en vigtig diplomatisk Sejr i et Land, hvor Formen er
Hovedsagen, Substansen det underordnede.
Ret betegnende er det, at Artikel 6, Fastsættelsen af
„Erstatningen" og dennes Deling mellem Magterne indbyrdes, har været
den af Fredsbetingelserne, som har fremkaldt den længste
Diskussion og de største Vanskeligheder. Lidet imponerende maa de
fremmede Gesandters indbyrdes Kævleri og smaalige Sjakren have
forekommet Kineserne, der saa at sige fra første Færd uden
Indvendinger gik ind paa at betale, hvad der forlangtes, skøndt nogle
af Magternes, særlig Ruslands og Tysklands, Fordringer maatte
forekomme dem ret opskruede og næppe vilde have holdt Stik for
et Retstribunale.
Kina skal altsaa betale 450 Millioner Tæls, beregnet til Kurs
1 Tal — 3 shillings, med 4 pCt. Rente, betalbar halvaarlig, og at
afdrage i 39 Aar. De Kilder, hvoraf Pengene skal øses, er først
og fremmest Søtolden, det vil sige Told paa Varer, som indføres
og udføres søværts til og fra Kina eller befordres i Transit ad
Søvejen mellem de forskellige „aabne Havne"; dernæst Saltskatten,
som i Kina er et Regerings-Monopol. Af disse to Kilder er
Søtolden langt den vigtigste (den androg i 1899 henved 171/«
Millioner Tæls, hvoraf imidlertid den største Del allerede er hypotekeret
Tilskueren 1901 50
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
