Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - R. Vendelbo: Barokstilen i italiensk Arkitektur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
799 Barokstilen i italiensk Arkitektur
tion. alt underordnes Kuplen og formes omkring Højdeaksen som
.Dominante". Sidekuplerne er saa smaa, at de ikke kan virke
sammen med Hovedkuplen, men kun ledsage den som et
uselvstændigt Element’; hos Bramante derimod dannede de sammen
med Kuplen og Taarnene, af hvilke Faktorer ingen var absolut
dominerende, en Harmoni, som De Geymüller mener, hverken før
eller senere er naaet. I Barokken er Koncentrationen endog
drevet saa vidt, at Façaden helt fjernes, eller i hvert Fald gøres
saa lidt fremtrædende som muligt.
Barokkens Komposition maa saaledes kaldes i eminent Grad
plastisk, for saa vidt Plastikkens Maal anses for at være
Frembringelse af selvstændige Organismer. Renæssancen derimod var
malerisk, idet den opløste Helheden i en Række selvstændige
Dele, den var Komposition som Modsætning til Organisation.
Det er da naturligt, at de maleriske Perspektiver, hvorpaa
Renæssancen var saa rig, forsvinder. Noget lignende som
Brunel-lesco har gennemført i St. Spirito, hvor der gennem Søjlerækkerne
aabnes stadig nye Perspektiver med overraskende Lysvirkninger,
finder man ikke mere. Den frie maleriske Cirkulation af Lys og
Luft forsvinder. Skønt Michel Angelo selv paastod kun at
fortsætte Bramante, har han dog frembragt et Værk, der staar som
Type for en ny Stil. Her er jo kun Tale om Komposition i
Almindelighed; som senere skal omtales, forandres i lige saa høj
Grad Renæssancens Proportionssystem og Tektonik. M. Angelos
St. Peter kan jo i og for sig kun staa som Type for Centralkirken;
men de Principer, der her kommer til Orde, har selvfølgelig deres
Oprindelse i en forandret Opfattelse af den arkitektoniske
Komposition i sin Helhed, og man maa derfor vente at finde en
lignende Udvikling af de andre arkitektoniske Former.
Ogsaa i Langkirken, den saakaldte Basilika, har vi et Eksempel
fra M. Angelos Haand i Kirken „Sta. Maria degli Angeli", en gammel
romersk Thermesal, som han ombyggede til en Kirke. Det mægtige
Hovedrum, der danner Langskibet, og som sikkert ganske har
været efter Michel Angelos Hjerte, dominerer her fuldstændig; det
ledsages paa begge Sider af en Række Kapeller, der ligesom i
Centralkirken holdes uselvstændige i Udstrækning saavel som i
Belysning. Dette er netop det karakteristiske ved Barokken; at
man senere har lilmuret disse Kapeller er en Udvikling i klassisk
Retning, hvor man tilstræber et enkelt stort Rum („Raum aus
einem Stück" Burckhardt).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
