Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - R. Vendelbo: Barokstilen i italiensk Arkitektur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
801 Barokstilen i italiensk Arkitektur
strækning hindrer dem i at gøre sig gældende over for
Hovedrummet, indtager de netop den for Barokken ejendommelige Midte
mellem Selvstændighed og Uselvstændighed; ligesom ved
Centralkirken danner de en Basis, hvorpaa Hovedrummet vokser op.
Psykologisk tilhører de ligesom en lavere Region, er Udtryk for
en mindre Grad af Bevidsthed.
Selve Midterrummet er overdækket med en eneste
Tøndehvælving, hvorved det samles til en Helhed, ligesom den ensartede
Belysning, der ikke fremhæver nogen enkelt Del deraf, lader det
staa som en samlet Masse mod de, ledsagende Kapeller.
Dog Langskibet er selv kun et Led i en Udvikling. Medens
ved Centralkirken alt forstaas ud fra og samler sig om et eneste
Punkt, er Basilikaen beregnet paa det fremadskridende Menneske.
I Langskibet dominerer derfor Dybdeaksen, der i Kuppelrummet
gaar over i Højdeaksen. Her staar vi ved Maalet for Udviklingen,
Kirkens -Centrum. Lyset fra Tambouren lader dette Centralanlæg
straale i en Klarhed, mod hvilken det øvrige af Kirken synes
dunkelt. Koret, der slutter i en Halvcirkel, er ikke saa udviklet,
at det danner en selvstændig Del, det underordner sig ganske
Kuplen. Det samme er Tilfældet med Tværskibet, der egentlig
kun viser sig som to kapellignende Udvidelser i Grundridset, men
som i øvrigt hører fuldstændig med til Kuppelrummét. Dette, Kirkens
Centrum, dominerer altsaa ikke her hele Anlæget som ved
Centralkirken, men paa den anden Side er Langskibet ikke saa langt, at
det kan hævde sig over for Kuplen, det udgør kun en Forberedelse
til denne, en Forgaard, før man træder ind i det allerhelligste.
Overgangen dannes af de to nærmeste Kapeller, der ud mod
Langskibet kun har en ringe Aabning, to tilsvarende findes lige over
for ved Koret. Paa disse Kapeller hviler Kuplen, de staar i samme
Forhold til denne som de øvrige Kapeller til Langskibet, og her
ud mod Kuppelrummet danner Arkitraven et Fremspring for at
markere en stærkere Kraftanstrengelse. Ved Overgangen til Kuplen
danner de to Kapeller saavel en Afslutning paa Langskibet som
en Indledning til Centralanlæget, indtager saaledes en ganske
ejendommelig Stilling i den psykologiske som i den arkitektoniske
Komposition.
Medens ved Centralkirken den ydre Komposition var direkte
Udtryk for den indre, er dette ikke Tilfældet her. Den ydre bestaar
nemlig af to Faktorer, Kuplen og Façaden, men denne sidste
udformes i Virkeligheden ganske selvstændig og danner ikke noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
