Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - R. Vendelbo: Barokstilen i italiensk Arkitektur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
804
Barokstilen i italiensk Arkitektur
slutte sig, en Tendens mod det lette og elegante gør sig overalt
gældende. Alle Former bliver slankere i Proportionerne.
Iøjnefaldende er den analoge Forandring i Skulptur til Berninis sarte, elastiske
Figurer med den hurtige, momentane Bevægelse, der gennemsitrer
hele Legemet, de individuelt karakteristiske Hoveder, den fine
naturalistiske Gengivelse af alle Legemets Enkeltheder, Beregningen
af Lys og Skygge — en malerisk-naturalistisk Kunst.
De samme Principer gennemføres i den ydre Komposition.
Façaden, der altid har staaet i løs Forbindelse med Langskibet,
bliver endnu mere selvstændig og markeres yderligere ved de to
Taarne, som Barokken nu optager. Langskibet bliver kim et
Bindeled mellem Façaden med dens Taarne og Kuplen; Kompositionen
bliver en Harmoni mellem Højdeakser, en flerstemmig Harmoni
ganske som i Højrenæssancens Dage. Tillige bliver Taarnene et nyt
formelt Element, man søger at forme dem saa slanke som mulig;
det gaar undertiden saa vidt, at de trodser al tektonisk Logik.
Det er bekendt, hvorledes denne Barokkens indre Forandring
afspejles i selve Peterskirkens Skæbne. Til M. Angelos
Central-bygning føjes Fontanas Langskib, Carlo Maderna afslutter det med en
Façade, hvis Udvikling ligger i Bredden. De projekterede Taarne
forsøger Bernini at opføre; men da Grunden synker, indrammer
han hele Pladsen med de bekendte Colonnader, for hvilke Kirken
danner Afslutningen; derved forsvinder den ganske i sin
Helheds-virkning — en direkte Haan mod den oprindelige Centralbygning.
I denne sin Forbindelse med Renæssancen, som den har
modtaget fra Norditalien, bliver Barokken i det 17 Aarh. en europæisk Stil.
Højrenæssancens Maal var logisk Distinktion: klart at skille
forskelligartede Dele fra hverandre. I Sammenligning med det
15. Aarh. indeholder Høj renæssancen færre Led i Profilerne, en
Klarhed og Simpelhed i Virkningen, som man har lært af de
romerske Profiler. Dette fortsætter Barokken; den danner ikke
skarpe Overgange mellem Linier af forskellig Retning, men samler
dem til et Hele, der faar sin Karakter gennem en enkelt
udtryksfuldt dominerende Profil. Derfor forsvinder den lige Linie, der især
anvendes til at adskille, mere og mere for den krumme; Hjørnerne
afrundes, saa der dannes Overgange uden særskilt Forbindelsesled.
Derfor ingen klar Begyndelse eller Afslutning. Linierne synes at
kunne føres stadig videre uden Afbrydelse — man tænker
uvilkaarlig paa Wagners „uendelige Melodi". Disse mægtige pompøse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
