Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - R. Vendelbo: Barokstilen i italiensk Arkitektur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
811 Barokstilen i italiensk Arkitektur
Søjlernes Proportioner o. s. v.). Heri ligger ogsaa Stilens Betydning
for Nutiden; dens slaaende overbevisende Karakteristik i Helheden
har f. Eks. G. Semper lært overordentlig meget af, og med ham
hele den moderne tyske Arkitektur. I konstruktiv Henseende er
man derimod gaaet andre Veje.
Ved Omtale af Renæssancen kommer man uvilkaarlig til paa
de forskellige Omraader at anvende Ordet Harmoni; i
Sammenligning dermed gør Barokken udstrakt Brug af Dissonansenl).
Principet for Renæssancen er, at den gentager samme Figur i
Bygningens forskellige Dele, saaledes i Cancelleria; de to Vinduer er
proportionale indbyrdes og med Pilasterintervallet, dette er igen
proportionalt med hele Fladen. Denne af August Thiersch for
Renæssancen paaviste Lov har Barokken kun ringe Sans for, idet
de Steder, hvor samme Proportion gentages, bliver færre, og man
heller intet gør for at fremhæve dem: saaledes er i Gesü
Hovedportalen med Segmentgavlen proportional med hele den midterste Del
afFaçaden, der dækkes af Hovedgavlen; men dette Forhold bliver
mindre iøjnefaldende ved den under Segmentgavlen indskudte Gavl,
der tiltrækker sig Opmærksomheden som Hovedsagen, ligesom heller
ikke Midterpartiet straks opfattes som et Hele. Denne Vanskelighed ved
at opfatte, hvad der er proportionalt, gør ofte et forvirrende Indtryk.
Men tillige giver Barokken absolute Dissonanser: Pilastre
omslutter Vinduer, Nicher, der er altfor store i Forhold til Intervallet,
de ligesom klemmes inde mellem Pilastrene og trænges derfor opad,
indtil de støder mod Gesimsen. Denne Opadstræben er karakteristisk
for Barokken; foroven finder Dissonansen i Regelen sin Opløsning
i harmoniske Forhold, og saaledes fremkommer der i Façaden rent
dekorativt en Udvikling opad; dette svarer til Barokkens almindelige
Tendens: at danne en Udvikling i Stedet for straks at give det
færdige og afsluttede. En Konsekvens af denne Modsætning er
Anvendelsen af geometriske Figurer, der udtrykker en Retning,
f. Eks. Rektangel, Oval, hvormed Barokken ofte erstatter
Renæssancens Kvadrat, Cirkel, der virker ens i alle Retninger og saaledes
udtrykker det neutrale, harmoniske. Det finder Anvendelse ved
Medailloner, Vinduer, Trappeanlæg etc. Uro og Spænding er
saaledes det karakteristisk nye i Barokkens Proportionssystem: at
Dissonansen opløses bør man imidlertid heller ikke glemme.
1 Man kan her minde om, at netop nu Dissonans og Chromatik indføres
og bruges almindelig i Musikken af Monteverde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
