Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - J. S. Westrup: Militær Retsreform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
846 Militær Retsreform
eneste af disse skrækkelige Femdagesportioner tør anvendes noget
andet Sted i Verden. Betænker man nu, efter hvor voldsomt
stigende en Skala denne Strafs nedbrydende Virkninger for Legeme
og Aand nødvendigvis maa vokse med hver følgende Portion, vil
man allerede heraf se, hvilket uhyre Svælg der er opstaaet imellem
Aanden i det europæiske og i det danske Hærvæsens Strafferetspleje.
Og man vil tillige se klart, at allerede den blotte Bevarelse i
Loven af disse topmaalte Barbarier, efter at de er fordømte overalt
ellers, ikke blot sætter et nedværdigende Stempel paa denne, men
ogsaa rent praktisk set maa virke demoraliserende: Dens
Anvendelse efter Loven maa naturligvis ligesaa vel i Danmark som i
alle andre Landes Befolkninger afføde en voksende Sum af Haan og
Ringeagt for Folkehærvæsenets Aand; men dens Ikkeanvendelse
efter Lovens Bydende lige saa naturligt Misstemning i
Befalingsper-sonalet, som med Rette kræver sin Autoritet beskyttet med Lovens
fulde Styrke og som, naar dette ikke sker, værner den ved
skærpet Stramhed i personlig Optræden. Derved fremmes en
kujonerende Tjenestetone, som letteligt faar den værnepligtige til at
betragte simpel ensom Arrest som et behageligt Asyl, overhovedet
alle ikke-intensive Fængselsstraffe som mindre pinlige og krænkende
Skæbner end Samlivet med hans foresatte. „Denne (gelinde) Arrest
var den skønneste Tid, jeg tilbragte ved Militæret", lød en
Erklæring, der har foreligget den tyske Rigsdag til Overvejelse1. Dette
kan jo umuligt gaa; følgelig maa disse skrækindjagende Fængsler,
saa længe de staar i Loven, anvendes efter dennes Bydende, uden
Hensyn til Aanden i Hæren og Samlivet med Folket.
Det er derfor, mari Europa rundt har afskaffet disse til alle
Sider ødelæggende Straffeonder, ikke blot i Anvendelsen, men i
Loven, og samtidig med Proletariathærens Afskaffelse. Som Eksempel
kunde her Østerrig atter anføres; dog Norge har for os ganske
særlig Interesse, fordi denne vor gamle Fælle i Militærvæsen ogsaa
har haft A. W. Scheel som nærstaaende Vejleder; tillige Sverige,
fordi ogsaa dette Land har haft et tohundredaarigt Militærrets
Fællesskab med os.
Da Norge i Maj 1866 besluttede Værnepligtshærens Indførelse,
havde man nogle Uger tidligere besørget en Militærstraffelov
vedtagen, hvis § 23 nedsatte Maksimum af disse Femdagesportioner
til — to! Men da man senere genoptog Bearbejdelsen afMilitærrets-
1 Curt Abel: Vier Wochen p. 30.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
