Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - J. S. Westrup: Militær Retsreform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
853 Militær Retsreform
hvervede Tropper, nu skulde det bestaa sin første, meget alvorlige
Prøve — vilde det gaa godt? — Man vil vistnok erindre den
mærkelige Skræk, hvormed Meldinger om Felttogets første, overrumplende
Uheld modtages i Hjemlandet; men ogsaa den varme Lovtale, Lord
Roberts Aaret efter holdt over Troppernes Holdning. Og fremfor
alt vil man have bemærket, at der imellem alle de Bebrejdelser,
man nyligt søgte at vælte over paa selve Lord Wolseley som
øverste Leder, ikke blandedes noget Ord om denne epokegørende
Militærretsreform, hvori han har spillet en saa mægtig Rolle.
Hvilke krigerske Erfaringer der end i øvrigt maatte være
England forbeholdne, saa meget er sikkert, at det ingen Sinde vender
tilbage til sine gamle Guder. Terrorisme og Obskurantisme, hvis
Dyrkelse den Coldstream Gardeofficer, der berettede Reformen1 til
Løbells Jahresberichte, karakteriserede i dette træffende Ord: „Det
var slutteligt kommet saa vidt, at vore Loves Vanskelighed og
Dunkelhed ansaas for deres største Fortrin .... en engelsk
rets-kyndig udbryder ringeagtende: „Denne Code Napoléon er jo saa
simpel, at ethvert Barn kunde forstaa den"!
IV
Men er det nu krigsmæssige eller indrepolitiske
Formaal, Nutidens militære Retsreformer tilstræber?
Der er herhjemme aabenbart bleven udbredt en Tro om, at
de heromhandlede Reformer er Frugterne af en svar Kamp imellem
„civile" og militære Interesser, en Styrkeprøve, hvor de sande
krigsmæssige Interesser har maattet give betænkeligt efter for
visse indre politiske, som konstitutionel Statsstyrelse har affødt.
At nemlig de liberale Partier har benyttet Tidens „slappe
Humanisme" til at vinde Popularitet ved at kæle for Folket i
Geledderne, hvilke Anfægtelser de gamle og prøvede, strenge
Militærbegreber ikke har kunnet staa for, — vel især fordi „Folket" samtidigt
har faaet et saa generende, fast Tag i Laaget paa Statskassen.
Alt i alt altsaa en nødtvungen Indrømmelse fra militær Side, som
alle ægte Soldaterhjerter maa beklage og efter bedste Evne søge
at eludere.
Det vildfarende i denne Tro fremgaar vel allerede af Sagernes
historiske Udvikling, der noksom viser, at Reformernes Hovedhensyn
netop er et krigsmæssigt: Højnelsen af Hærens Moral over for
1 Army Discipline and Regulation Aet 1879, som optoges i Army Aet 1881.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
