Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - G. Schjelderup: Nietzsche og Wagner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
858
Nietzsche og Wagner
med en saglig Upartiskhed, som man sjælden finder hos en Søster,
og den dybe Sympati for hendes store og ulykkelige Broder gør
Bogen end mere tiltrækkende at læse og giver den et sjældent
Tilforladelighedens Præg. Sympati er en nødvendig Betingelse for
tilfulde at forstaa en betydelig Personlighed. Jeg kån ikke noksom
anbefale dette Arbejde til dem, som har Lyst til at lære Nietzsche
nærmere at kende. Ingen Filosof er bleven mere mistydet og
misforstaaet. Søsterens Bog giver os ligesom Nøglen til hans Skrifter
og kaster et klart Lys over hans hele Udvikling indtil efter
Bruddet med Wagner. — Fru Förster beskriver os Triebschen saaledes:
„Hele Triebschen med dets Beboere var som en fortryllet Idyl;
det ideale Par, de dejlige Børn med deres rige Fantasi i Leg og
morsomme Indfald, den brave Tjener Jakob, det gamle
Krinkelkroghus, som var indrettet saa malerisk og hyggelig og som med
sine enkle Have- og Parkanlæg passede saa godt ind i det herlige
Landskab — alt var saa harmonisk og dog saa exceptionelt. —
Jeg husker endnu den sidste Aften, jeg tilbragte dér. Solen var
nær sin Nedgang, og allerede stod Maanen fuld og klar over Titlis
lysende Snemark. Medens nu lidt efter lidt Sollyset gik over i det
blege Maaneskin, og Søen med de malerisk formede, skarpt
begrænsede Fjelde stadig blev mildere, luftigere og mere
gennemsigtig, standsede vor livlige Samtale og vi sank hen i drømmende
Tavshed. — Vi vandrede langs Søen paa den saakaldte Røvervej,
foran gik Fru Gosima og min Broder, Cosima i rosa Casimirs Shawl
med brede ægte Kniplinger, som hang ned til Enden af Kjolen,
paa Armen bar hun en stor Florentinerhat med en Krans af
Roser, bag hende skred tungt og værdigt den store kulsorte
Newfoundlænder Russ, derefter fulgte Wagner og jeg, Wagner i sort
Fløjelsjakke med sorte Atlaskesknæbukser, sorte Silkestrømper,
lyse-blaat rigt foldet Atlaskesslips, med Kunstnerbaretten paa det endnu
fyldige, brune Haar. — Vi lyttede til Bølgernes sagte Susen, og
enhver hørte i denne søde ensformige Melodi, ligesom fra et
Trylle-hom, sine egne Tankers Sang. — Lidt efter lidt brød vi Tavsheden;
Wagner, Cosima og min Broder begyndte at tale om det
menneskelige Livs Tragedie, om Grækerne, Tyskland, Planer og Ønsker.
Aldrig har jeg hverken før eller siden i tre saa forskellige
Menneskers Samtale genfundet en saa vidunderlig Samklang. Hver
havde sin egen Ejendommelighed, sit eget Tema og betonede det
med al Kraft, og dog hvilken Harmoni! Hver af disse enestaaende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
