Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - G. Schjelderup: Nietzsche og Wagner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
864 Nietzsche og Wagner
Fremgang. Man trængte til 1000 Patronatsscheine til 300 Daler,
men endnu var næppe 200 tegnede. Denne Publikums Mangel paa
Interesse for Wagners store kunstneriske Idé gjorde Nietzsche bitter,
saa meget mere som hans Helbred var alt andet end godt. I
denne Stemning fik han fat i en Afhandling af den gamle David
Strauss: „Der alte und neueGlaube", som efter hans Mening var
det krasseste Udslag af alle hans Landsmænds Fejl. I „David
Strauss, en utidsmæssig Betragtning", blottede Nietzsche
ubarmhjertig det sejrende tyske Folks hule Dannelse. Benævnelsen
„Bil-dungsphilister", der senere saa ofte er bleven benyttet, stammer
fra denne Afhandling. Brochuren gjorde uhyre Opsigt og vakte
stor Forargelse rundt omkring i det sejrsberuste „grosse Vaterland".
Mange tænkende Mænd, især af den ældre Generation, udtrykte
deres Begejstring. I Baireuth var man naturligvis ogsaa
henrykt. –-
Allerede i Anledning af Nietzsches i 1874 udkomne anden
„Unzeitgemåsse", (hvis oprindelige Titel var „Ueber die historische
Krankheit") viste sig de første Tegn til det kommende Brud med
Wagners. At denne Afhandling ikke direkte havde noget med
Mesteren og hans Livsværk at skaffe, virkede, som det synes,
forstemmende paa Wagner og Fru Cosima, men deres Breve var
fremdeles meget begejstrede. Fra sikkert Hold erfarede Nietzsche
Sandheden og begyndte at fatte Mistanke om, at man blot vilde
have ham til „Wagnerschriflsteller" og ikke havde Spor af Interesse
for hans egen personlige Udvikling. Wagner og hans Frue gik i
denne Tid saa rent op i Bayreutherforetagendet, at man næppe
kan undres over, at de blev ensidige af sig.
Medens Nietzsche arbejdede paa sin berømte tredje
Samling „Unzeitgemåsse": „Schopenhauer als Erzieher", følte han sig
meget mismodig og tvivlede om sig selv og sin egen Begavelse.
Han skriver klagende: „Men jeg er rigtig utilfreds med Naturen,
som burde have givet mig noget mere Forstand og et fuldere
Hjerte — det bedste mangler jeg. At vide dette er det største
Menneskeplageri." I Virkeligheden foregik i hans Indre den store
Krise, som løste ham fra Schopenhauer og senere ogsaa fra
Wagner. Han skrev dengang følgende Notits: „Først tror vi en
Filosof. Saa siger vi: har han end Uret i den Maade, han
beviser sine Læresætninger paa, er disse dog sande. Endelig siger
man: det er ligegyldigt, hvorledes Læresætningerne lyder, Mandens
Natur er værd hundrede Systemer. Der er noget ved en Filosof,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
