Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - G. Schjelderup: Nietzsche og Wagner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
871 Nietzsche og Wagner
Sandhed og skrev forrykte („närrische") Brochurer af frastødende
Trivialitet mod den Mand, hvis Storhed han paa enestaaende Vis
havde forkyndt, det kan selvfølgelig ikke forvirre os det ringeste.
Bag de bedrageriske Fantasibilleder, hvormed den frygtelige Sygdom
omtaagede denne store Forstand, levede den enes Skikkelse
uformærket videre, dybest i hans Sjæls Indre, den ene Skikkelse, som
hans forstyrrede Tænkning ikke mere kunde naa." Saa kommer
Historien om, hvorledes Nietzsche, straks før han blev vanvittig,
lod sig ro over til Treibschen og der sad længe grædende ved Søens
Strand. — Om denne Beretning er fuldt paalidelig, har jeg ingen
Lejlighed til at kontrolere. Ubegribeligt er det i hvert Fald, at
nogen kan falde paa at behandle en saa interessant Tænker paa
en saa overfladisk og knusende overlegen Maade.
Nietzsches sygelige Tilstand har vistnok oftere gjort sig
gældende i hans Udtalelser om Wagner, men i det store og hele taget
indtraadte Bruddet mellem dem, fordi deres Naturer var altfor
forskellige. Visse Berøringspunkter havde bedraget dem begge, deres
varme Venskab beroede for en stor Del paa Fantasi og Ukendskab
til hinandens dybere Væsen. Her er ingen Anledning til at gaa
nærmere ind paa de Stridsspørgsmaal, som skilte de to Venner ad,
og at forsøge paa en Udredelse af begges Ideer og Livssyn.
Hvorledes personlig Bitterhed og sygelig Nervøsitet forgiftede
Striden,-viser os tydelig Nietzsches „Der Fall Wagner" og „Nietzsche kontra
Wagner". Disse Pamfletter lader sig næppe forsvare — i den Grad
overdrevne er de i deres Kritik, i den Grad brutale i deres Form, at
de skader Filosofens Sag mere, end de gavner den. De
indeholder dog meget værd at læse, ved Siden af yderst svage og den
aandrige Forfatter lidet værdige Paastande og Vitser.–-
Vi har nu fulgt de to berømte Mænd paa deres Venneløse,
indtil deres Veje for al Tid skiltes. Ikke mange Aar efter (1883)
døde Wagner, saa at Nietzsches skarpeste Udtalelser om den
wagnerske Kunst først faldt flere Aar efter Mesterens Død. I vore Dage er
Wagners Musik bleven Modemusik — hans Dramaer tiltrækker
Publikum, selv i symfoniske Concerter er han bleven en
Nødvendighed, medens samtidig hans store Modstanders Filosofi er bleven
en Mo de filosofi. Begge dyrkes, efterabes og misforstaas i næsten
samme Grad. Saadanne underlige Fænomener hører nu engang til
det, som Nietzsche kalder „Menschliches, Allzumenschliches".
Gerhard Schjelderup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
