Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - A. Friis: Kr. Erslevs Fortolkning af Arvehyldingsakterne af 1721
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
925 Arvehyldiiigsakterne af 1721
der havde alle Akterne for sig, ikke saa klarere, er derimod højst
mærkeligt.
Hvad Erslev udlæser af Akterne, supplerer og styrker han ved
en Række Enkeltundersøgelser, han prøver Baggrunden for sin
Fortolkning: Grundspørgsmaalet om hvad Frederik IV 1721 mente
om Kongedelens statsretlige Stilling, og sin Opfattelses Rigtighed
undersøger han ved omhyggelige Modprøver, idet han stiller sig
paa de afvigende Fortolkningers Standpunkt og forsøger, om man
derudfra kan bringe Mening i Akterne eller modbevise hans egen
Fortolkning. Derefter inddrager han de bevarede Koncepter til
Patentet og Eden og de forudgaaede skriftlige Betænkninger af
Regeringsmedlemmer eller andre Raadgivere under sin
Undersøgelse; endelig gaar han ind paa Spørgsmaalet om Slesvigs
statsretlige Stilling efter hans Fortolkning af disse Akter og dvæler ved
Samtidens og Eftertidens Forstaaelse deraf. Med en Omhu og
Forsynlighed, der vidner om beundringsværdige kritiske Evner,
behandler Prof. Erslev Problemet fra alle Sider, hver Indvending eller
hvert Spørgsmaal, der rejser sig hos en kritisk Læser, er forudset
og imødegaaet; den hele Undersøgelse er saa fast og saa forsigtig
sammennittet Led for Led, at den intet Angrebspunkt synes at
frembyde. Prof. Erslev har før leveret fortrinlige kritiske
Afhandlinger, dette sidste staar dog vistnok højest, Behandlingen svarer
værdigt til Emnets Betydning.
Hvad er da Prof. Erslevs Opfattelse, og hvori skiller den sig
fra de to saa modsatte tidligere Fortolkninger?
Klarest faar man vistnok dette frem ved at lægge Mærke til,
hvad Erslev selv fremhæver som det afgørende ny i sin Opfattelse, at
han paa et Hovedpunkt træder i Modsætning saavel til den ældre
danske som til den siesvig-holstenske Fortolkning. Lige siden
Striden rejstes, har begge Parter nemlig mødtes i Enighed om en
Paastand, som Kielerprofessoren Niels Falck i 1816 formulerede,
den nemlig, at hele Slesvigs Retsstilling forud for Hyldingen i
1721 var bestemt af de bekendte Suverænitetserklæringer fra 1658
eller med andre Ord, at ikke blot Gottorperne besad deres Del,
men ogsaa Kongen sin Del af Hertugdømmet med fuld Suverænitet
udskilt fra Danmarks Krone og med Arvefølge alene for
Mandslinien. Men naar man gik ud fra denne Forudsætning, som man
imidlertid vel at mærke ikke udlæste af Akterne, men medbragte
udefra, opstod Vanskelighederne, idet man i Akterne fandt to
Sætninger, om hvis Forstaaelse man absolut ikke kunde enes:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
