Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Niels Møller: Belejringen i Peking
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Belejringen i Peking
947
at splitte dem uden Ophold. Gesandterne kunde i hvert Fald bie
3—4 Dage. Men det var de ikke til Sinds. De lod Yamen vide,
at Soldaterne kom op til Peking, uden Hensyn til den kinesiske
Regerings Stilling, og de raadede den til Eftergivenhed. Kineserne
gjorde endnu et Forsøg paa at snakke sig fra det, men gav saa
efter. Regeringen, hed det i en Skrivelse af 30te Maj, gjorde sin
Pligt og sørgede kraftig for at værne Gesandtskaberne, saa det
var virkelig ganske unødvendigt at bringe fremmede Tropper til
Peking. Men naar de endelig vilde, skulde Yamen ikke lægge
dem Hindringer i Vejen; dog maatte hvert Gesandtskab kun faa
20—30 Mand. Skaden paa Jernbanen var bleven bødet, og den
31te Maj om Aftenen kom der 337 Mand fra Tientsin, Englændere,
Amerikanere, Franskmænd, Tyskere, Italienere, Russere og
Japanesere. Det havde ikke været hyggelige Dage for Europæerne i
Peking. Luften svirrede af Rygter. Et af dem lød, at Bokserne
havde villet brænde Banegaarden ved Peking, men var bleven
enige om, at det var nok at dræbe Manden i Billethullet og brænde
alle Billetterne, saa kunde de fremmede ikke slippe væk med
Jernbanen. Folkestemningen var særdeles truende, og Europæerne
lik derfor Indbydelse til at samle sig i Gesandtskaberne. Navnlig
skræmmede Regeringstroppernes Holdning. Venligsindede Kinesere
sagde, at de var paa Nippet til at gøre Mytteri; det var saa
tydeligt at se som et Spydskaft. Der var i Byen en 6000
Kansu-soldater under Tung-Fu-hsiang, store kraftige Folk, væbnede
med nye Mauserbøsser, i Ry for vildt Mod, siden de slog de
muhamedanske Oprørere ned i 1896. Nogle fremmede, der red
forbi dem, blev skældt ud og overdængede med Sten. De var
lejrede paa Vejen til Stationen og pralede aabent af, at de skulde
hindre de fremmede Soldater i at komme ind. Det var maaske
ogsaa Meningen, og den lille Klat Vagttropper vilde da være
kommen i en yderst farlig Stilling. Men Kansutropperne blev i sidste
Øjeblik trukne bort fra Banegaarden og uden for Muren.
Tung-F uh si an g skal have været ivrig for at angribe de fremmede; det
hed sig, at han smed sin Hat ned for Kejserinden og ikke vilde
tjene længer, hvis han ikke maatte slaas.
Vagtens Komme dæmpede Røret i Byen; alting syntes roligt;
de fremmede færdedes paa Gaderne uden at høre et ondt Ord,
Kineserne gjorde Vej for dem som sædvanligt og viste ikke det
ringeste Fjendskab. Men de indfødte kristne var meget utrygge
og urolige og gjorde sig rede til at flygte. Regeringen udsendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
