- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
958

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Niels Møller: Belejringen i Peking

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

958

Belejringen i Peking 958

nyttede Kineserne Lejligheden: Japaneserne havde engang lokket
dem i en Fælde og skudt en hel Del af dem, og siden var de
noget varsomme til at gaa paa. Italienerne blev atter ført frem,
men de engelske maatte trække sig tilbage fra en ydre til en indre
Barrikade. Den 13. kom der et usædvanlig stærkt Angreb —
samtidig med Anfaldet paa det franske og tyske Gesandtskab.
Kineserne vilde aabenbart prøve at tage hele Østsiden af de
belejredes Stilling. Men Angrebet mislykkedes, og da Skydningen
stansede, sled Kulierne fra 9 Aften til 4 Morgen for at udbedre
Forskansningen. De var da saa trætte, at de faldt ned som
Sten og straks sov. Under Arbejdet kunde de høre Fjenden bygge
paa sin Barrikade blot nogle Alen borte.

Den civile Befolkning, der mest opholdt sig i den engelske
Legation, var hurtig kommen i Låve. Man fik sig indrettet en
Plads at være paa og gik ikke hinanden i Vejen. Den engelske
Selvstyreevne fornægtede sig heller ikke her. Der blev valgt en
Hovedkomité til som et Slags Byraad at styre det civile Samfund.
Der nedsattes en Række Udvalg: til at sætte Kulierne i Arbejde
og skaffe dem Mad, til at lede Barrikadebygningen — en Præst
Norris viste særligt Snille til dette Værk — til at vaage over den
offentlige Sundhed. Der dannedes et Brandkorps, som gjorde
udmærket Nytte i Ildebrandsdagene. Maskineriet arbejdede jævnt og
godt og satte Besætningen i Stand til helt at vie sig til Forsvaret
Ordenen var fortræffelig, og Folk fik efterhaanden Tid til deres
Raadighed, saa de var glade ved, at Sekretær Coekburn gav dem
Adgang til sit velforsynede Bibliotek. Det blev flittig benyttet.
Læsningen adspredte Tankerne, saa de ikke borede sig for fast
ind i Situationen.

Trods den Dødsfare, de havde over Hovedet, var adskillige
Folk ivrige efter at ransage de forladte Butikker og rapse, hvad
de kunde, Spilledaaser, Legetøj, Ragelse og kostbare Ting.
Sommetider var de ved at komme i Totterne paa hinanden over Byttet,
saa det til sidst blev forbudt at gaa ind i Butikkerne uden
Hovedkomitéens Samtykke.

Fødevarer led man ikke Mangel paa. Der var Ris og Hvede,
Te, Kaffe, Kakao, Sukker, henkogte Sager: Kød, Frugt og Mælk.
Der var Vin og Sodavand, men dette var dyrere end Champagnen.
Til at begynde med havde man nogle Køer og Faar, men ellers
var det Hestene — der var 150 Ponier i Legationerne — som
maatte yde fersk Kød. Det spistes med god Appetit, naar den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0962.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free