- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
974

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - E. Fog: Ung tysk Litteratur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

974 Ung tysk Litteratur

Wassermann er Realist. Hans Skikkelser og Interiører er
fremstillede med en Virkelighedstroskab, der ikke overgaas af
mange i Nutiden, Enhver af hans Personer er af Kød og Blod
og har begge Fødder paa Jorden. Men Wassermann er tillige en
grublende Drømmer i Slægt med Maeterlinck. Verdenen er for
ham ikke saa ligetil, som den synes ved første Øjekast. Bag
Fænomenerne, som han iagttager og erkender, ligger der noget
uudgrundeligt, der paa sælsom Vis spiller med ind i den
menneskelige Skæbne. Det er ikke den enkelte Menneskesjæl i og for
sig, der er det hemmelighedsfulde for Wassermann, den er det
kun i Kraft af de Forhold, hvorunder den lever, i Kraft af de
usynlige Traade, der spindes mellem de enkelte Mennesker. Her
kommer vi til den ledende Tanke hos Wassermann. Den er os
ikke helt fremmed. Beslægtede Ideer har vi truffet hos
Romantikerne, i Tyskland hos Novalis, i Danmark hos Schack Staffeldt.
Det er Ideen om Forudbestemmelse. En af Personerne i Renate
Fuchs siger: „Min Overbevisning, og den er ligesom en Religion i
mig, er, at der et eller andet Sted i Verdenen findes én, maa
findes én, der er født for mig ligesom jeg for ham". Dette kaster
Lys over Renateskikkelsen. Det halvt ubevidste Krav om noget
ubestemmeligt, der især rører sig i den unge Kvindes Sjæl, er
Kravet om at faa Lov at søge den Sjæl, der et eller andet Sted
derude venter paa hendes. Held den Kvinde, der tør følge sin
Længsel. Hun bliver ren og uskyldig, hvor andre gaar til Grunde.
Hun vandrer gennem Livet som en Søvngængerske, der intet
Ansvar har for sin Gøren og Laden, indtil det Punkt, hvor hun
møder den, der var bestemt for hende. Her begynder hendes
bevidste Liv og Ansvaret paa én Gang. —

Wassermann er rig paa Ideer, Syner og Følelser. Og han er
tillige i Besiddelse af kunstneriske Evner, der formaar at give hans
Tanker Form og Liv. Han raader over en næsten alt formaaende
Fantasi, hans Evne til at finde karakteristiske Situationer, til at
male myldrende Optrin, synes næsten uden Begrænsning. Vil man
have et Indtryk af denne Fantasis Rækkevidde, da læse man
Forspillet til Jøderne fra Zirndorf. Han evner ogsaa at faa os til at
se sine Skikkelser uden at ty til de kedsommelige Beskrivelser.
Intetsteds skildrer han mere end antydningsvis Renates
Udseende, og dog er Læseren i Stand til at angive hendes Ydre
Træk for Træk. Hans Karaktertegning er sand og logisk.
Karakterer som f. Eks. Gudstikkers og Wanderers kan slet ikke skildres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0978.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free