Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - J. S. Westrup: Militær Retsreform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Militær Retsreforirf
979
geraes Agtelse og Hengivenhed, hvilken kun kan opnaas ved
betryggende Regeringsakter i fornødent Omfang, der offentliggøres
og haandhæves med den utrætteligste Aarvaagenhed.
Naar dette desuagtet har lykkedes de tyske Hærinstitutioner i
Løbet af Halvfemserne, saa er det netop fordi deres egen
livskraftige Energi er bleven utrætteligt støttet af Rigsdagen, der
Aar ud, Aar ind under Finanslovbehandlingen — særlig ved
Kapitlet „Militårjustiz-Verw altung — har udøvet sin Myndighed som
„Controllinstantz". Og fordi Rigsdagen atter utrætteligt er bleven
støttet af selve Folket, som begærligt indsugede den Strøm af
afslørende og ledende Brochurer, som vældede frem fra alle Kanter
af Landet, og afholdt Massemøder, ja virkelige Folkeforsamlinger
som den i Tuntenhausen 21. Aug. 1892 og den følgende i
Würz-burg, der affødte en Adresse med 20,000 Underskrifter til yderligere
Støtte for Rigsdagen.
Thi: „overfor militære Fordringer har Rigsdagen ikke den
Modstandskraft som over for andre Budgetposter; her taber den
let i sin Betydniog som den af Bismarck med Rette priste „skarpe
Kontrolinstans", skriver Professor Quidde i „Der Militarismus im
deutschen Reiche", hvis sidste Ord er: „Militarismen er haard,
og kun for fremmed Haardhed har den Respekt, kun ved
Haard-hed kan man afvinde den noget. Hvem der bøjer sig for den,
og da haaber paa naadig Behandling, bliver spændt for
Triumfvognen for senere at blive offret." Denne sydtyske Forfatter
fremhæver særlig Feltmarskal, Prins Georg af Sachsen, som
virkeligt med „Haardhed" var faret frem imod Militarismen, ved sin
store Enquete og sit Erlass af 8. Juni 1891.
„Det havde vist sig, at der lagdes de mishandlede Soldater Hin dr
inger i Vejen for at indgive Klager, de foresatte syntes at tage Parti
imod Klagerne, Dommerne gjorde urigtige formildende
Omstændigheder gældende. — Seks Underofficerer var nu bleven idømte
tilsammen 182/» Aars Fængsel foruden Degradationerne. — Det strengeste
Ansvar lagdes nu paa enhver foresat, ligegyldigt af hvilken Grad,
der ikke med fuld Kraft skred ind imod, endsige endog maatte forsøge
at skjule Mishandlinger."
Og Prof. Quidde gør ga»ldende, at andre høje, militære
Personligheder er lige saa barskt stemte imod denne Militarisme, der
„ved at modsætte sig Militærretsreformen virker som en
kulturfjendtlig Magt." Rigtigheden heraf viste sig da ogsaa ved de
bayerske Prinsers og ved Prins Heinrich af Preussens Holdning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
