Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - J. S. Westrup: Militær Retsreform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
982
Militser Retsreform
der beherskede dem. — Hvad den legemlige Overlast angaar,
sammenfatter han Resultatet i følgende Ord med spærret Tryk
(p. 75): „Jeg er overtydet om, at mange Folk under Rideperioden
bar varige Spor paa sig af de Mishandlinger, de havde lidt fra
Ritmesterens og hans Underofficerers Side. — Jeg forstaar ikke
herved noget som ødelagte (verrenkte) Lemmer, men blaa Pletter
og Hudlæsioner." Altsaa, hvad man her hjemme kalder „virkelige
Mishandlinger", var der dog ikke Tale om.
2. Regeringens Holdning i Rigsdagen. Forhandlingerne om
„Mil. Justitzverwaltung", hvorunder Abels allerede aargamle
Beretninger og en Del beslægtede fremdroges, varede i tre Dage under
Nærværelse „paa Krigsministeriets Vegne" af Chefen for sammes
Justitsdepartement, General v. Spitz. Men Rigskansleren, General
Capri vi, traadte selv i Forgrunden med en Kraft, som finder sin
Forklaring i, at han personlig delte Æren og Ansvaret for det
Grundlag, hvorpaa Rigshærens Disciplin hvilede. Han havde
nemlig selv været Chef for nævnte Departement, da Militærstraffeloven
af 20. Juni 1872 saa’ Lyset, og Medlem af den Kommission, der
straks efter udarbejdede Disciplinæranordningen „i Samklang med
denne Lov". Men nogle korte Citater vil her vise, i hvilken ideal
Aand dette Arbejde dengang udførtes, og hvilke de da raadende
Opfattelser var af de Rigsdagen nu foreliggende Emner: Disciplinmagtens
Brug — Mishandlinger — Fornærmelser — Underordnedes Klager.
I Instrukserne af 28. Septbr. 1872 siges:
En rigtig og retfærdig Haandhævelse af Straffemagten danner et
videre Grundlag for Disciplinen (næst efter Opdragelsen). Den første
Betingelse herfor er den største Økonomi i Afstraffelser. Den anden
Betingelse er Harmoni imellem Afstraffelsens og Forseelsens Art (f. Eks.
med „Pudsearbejde" tør Chefen kun straffe Fejl i Renlighed o. s. v.).
Den tredje Betingelse er, at Straffen svarer til den straffedes legemlige
og aandelige Natur. — — Alle anvendte Straffemidler skal indføres i
Straffebøgerne med vedføjet Grund, Art og Maal; alle skal de prøves
af de hojere foresatte saavel i faktisk som i retslig Henseende."
I Forklaring ül Anordn, af 31. Oktbr. 1872 siges:
Som legemlig Mishandling anses „enhver forsætlig, uberettiget
Indvirkning paa en andens Krop, hvorved der i denne fremkaldes en
Forstyrrelse af det legemlige Velbefindende. Denne Indvirkning paa Kroppen
behøver ikke at være en umiddelbar og heller ikke en mekanisk; og
lige saa lidt fordres der, at Forstyrrelsen i det legemlige Velbefindende
bestaar i en legemlig Smerte. Fremkaldelsen af et legemligt Ubehag
(Mishagen) er nok."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
