Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - J. S. Westrup: Militær Retsreform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
991 Militser Retsreform
lige Udslag — hvorom senere nogle Ord. Her er Blikket at fæste
paa den beundringsværdige Holdning, som Frankrigs
Krigsvidenskabelighed dengang indtog under selve Impulsen af den
preussiske Folkehærs overvældende Sejre.
Allerede Aaret efter at Østrig var bleven besejret ved
König-gråtz, mødte anonymt General Troehu, Krigsminister Niel’s højre
Haand og formodede Efterfølger, med det opsigtsvækkende Skrift
„L’Armée Française en 1867". I Indledningen lød det med
Rette: „Det kan ikke blive mit behagelige og populære Hverv at
prise vor Hærs uomtvisteligt gode Egenskaber og fortie dens Fejl.
–Men jeg er fast overbevist om, at den Beskedenhed,
hvormed vi ikke glimre synderligt, er en Styrke for en Hærs Officerer."
Thi Forfatteren maatte paavise, at den preussiske Hærs
overvældende Sejr over en „saa højt anset og krigsvant" Militærmagt
som Østrig havde haft sin afgørende, principielle Grund:
„Preussens Hærvæsen stod paa et højere moralsk Niveau end maaske
alle andre." Dette var bleven naaet ved den Visdom og
Konsekvens (esprit de suite et de sagacité), hvormed der i 50 Aar var
bleven arbejdet paa at fastslaa og regelbinde alt paa de store
Forvaltningsomraader, hvor Vilkaarligheder kun kan virke
demoraliserende paa Hærens Aand og Disciplin, og hvor derfor
Udelukkelsen af magthavende Autoriteters Indgriben er absolut
fornøden for dens moralske Opdragelse. At i den franske Hær det
moralske Niveau trængte stærkt til at højnes, og det ved de
regelbindende Midler, godtgjordes ved historiske og erfaringsrige
Udviklinger. — Dette Skrift, der opnaaede tyve Oplag, vakte en dybt
forstaaende om end ikke højt talende Anerkendelse i den franske
Hær, hvor nærværende Meddeler, der dengang gjorde Tjeneste i
den, snart erfarede, at General Trochu var Manden, og at
Napoleon III havde kaldt ham til sig: „Er det Dem, General, der er
Forfatteren?" „Ja Sire," og med en Haandbevægelse var Audiensen
sluttet og Generalen falden i Unaade.
Det viste sig senere, at Kejseren selv havde kendt det nyé
Oplysnings-Materiale, som havde givet Generalen hans skarpe og
opskræmmende Syn paa Sagerne, nemlig de ypperlige,
klartskuende og selvfølgelig fortrolige Rapporter, som Frankrigs
Militærattaché i Berlin, Obert Stoffel, siden Königgråtz-Episoden havde
kjemsendt — Kejseren havde raadløst gemt dem i en Pult, hvor
de fandtes efter hans Tilfangetagelse. Det maa her erindres, at
Marskal Nie 1, hvem Krigsministeriet var bleven overdraget, ligeledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
