Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - H. Ch. Nielsen: Tre Kvindebøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tre Kvindebøger
997
Litteraturgren. Jeg foreslaar Ordet „Pennebruger" i Smag med
lignende Betegnelser for hæderlige og nyttige Samfundsvirksomheder.
En særlig typisk Pennebruger er Fru Karen Bramson, der
i Fjor udgav Skuespillene „Den unge Frue" og „Mands Vilje", og
nu Skuespillet „Mødre".
Dette fortæller om Evas Vaklen mellem sin Kærlighed til
Elskeren og til Barnet af det tidligere Ægteskab. Kampen ender
med, at Ægtemanden ved Hjælp af Barnet sejrer, og Eva vender
tilbage. Det er et Indlæg mod den Lovgivning, der giver Manden
Ret til at skille Moder og Barn.
Spørger man om de forskellige Personer, deres Karakter og
Egenskaber, vil Svaret blive meget knapt.
Det er maaske for meget sagt, at de slet ingen har, men de
har i hvert Fald ikke flere end der nødvendigvis følger med, naar
en Person udtaler sig udførligt om sin Anskuelse angaaende et
eller andet Punkt.
Der er her en typisk Forskel mellem Pennebrugerens og
Forfatterens Bog.
Hvis man tog Personnavnene bort i Karen Bramsons Skuespil,.
vilde man faa en fornuftig — rigtig fornuftig og antagelig
Afhandling om en beklagelig Kontrovers mellem Lovgivning og Moral. 1
det attende Aarhundrede vilde Fru Bramson have holdt aaben
Salon og glædet sine Gæster med sine kvikke og klare
Aandrig-heder. Hvad der nu er bleven til Replikker, vilde dengang være
blevet til Breve og senere samlet og udgivet som Vidnesbyrd om
et varmt Hjerte og et klart Hoved. Man vilde have haft Glæde
af det, og har ogsaa nu stor Fornøjelse af at læse disse
Betragtninger, men man maa blot være klar over, at det kun er Formen,
der er den samme som i en vis Art af Digterkunst — Indholdet
er ikke Menneskeskildring, men Ræsonneren.
Det, der blandt andet karakteriserer Digteren i Modsætning til
Pennebrugeren er hans Evne til at se Tingene som firkantede og
runde Legemer. Intet er for ham Omrids eller Flade. Han ser
Farver og Kanter. Hos den dramatiske Forfatter viser det sig i
særlig udpræget Grad, som Evne til ogsaa at kunne se sine
Personer fra Ryggen. Han kan ved et Stød vende dem, lade dem
gaa, han ser Haanden bevæge sig samtidig med Munden. Han
ved, at Menneskene sjældent udelukkende tænker og giver Tanker
Udtryk, men at de samtidig hoster, klør sig i Hovedet, for ikke at
tale om, at Ordene, Tankerne, Følelserne, Instinktstrømningerne i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
