Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - H. Ch. Nielsen: Tre Kvindebøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tre Kvindebøger
1001
Men i Frygt for tom Idealiseren skrider Fru Karin Michaelis
i sine Fortællinger videre: til det barokke og derfra ud over
Virkelighedens ind i Fantasiens Land — blot til den anden Side.
Hendes Afsky for det sødladne, det slikket regelrette, er saa stor,
at en Pukkel næsten bliver nødvendig som et Adgangstegn til
hendes Rige.
Man kan som Eksempel læse Fortællingen om Pensionatsfrøkenen
Gitte Gam, der i Nattens Mørke stjæler og spiser en Due. Gerrigheden
og Graadigheden synes massive nok til at kunne tilfredsstille selv en
meget udpræget Smag for det solide, men alligevel finder
Forfatterinden det nødvendigt at accentuere saa stærkt, at derved
Grænsen overskrides, som skiller den æstetiske fra den patologiske
Virkning. Gitte Gam ikke blot sluger Duen, men glemmer i sin
Iver at rense den og spiser den med Indmaden i.
Fru Michaelis’ Fortællinger er en Blanding af en Realisme,
hvis F-arver er Smuds og Forkommenhed, og en Fantasi, der
tumler sig i det uhyggelige og abnorme. Af de Træk, der forelaa
til Tegningen af Karin Michaelis’ Forfatterportræt, har den nye
Bog yderligere understreget det fantastiske Element.
Den Løshed, der prægede hendes mindre Fortællinger, hvor
man ikke vidste, naar Feberdrømmen holdt op og Virkeligheden
begyndte, er her undgaaet, thi denne sidste griber aldrig forstyrrende
ind i Mareridtet. Med energisk Konsekvens har Forfatterinden
brugt Sproget til at fjerne Begivenhederne og lægge en gøglende
Atmosfære om dem.
Dette Sprog, der sikkert er det mærkeligste, der nogen Sinde
«r skrevet af en dansk Forfatter, rummer Bogens Virkning, dens
Aand, dens Fejl og Særegenheder — sjælden kan man i den Grad
som her sige „Stilen er Bogen".
Sætningerne er vredet af Led, nødvendige Præpositioner
udeladt og unødvendige sat ind. Det er et Sprog, der tager sig ud
som om Ordene havde danset Sekstur og ikke var naaet at komme
tilbage paa deres rette Plads.
Allerede paa anden Side træffer man en Sætning som følgende:
„Hvor Heste ikke kunde gribe sig Fodfæste til med den tunge
Plov slæbende efter . i . ." Som man ser en overtallig
Kvadrille, men denne Overflod skal ikke forbavse. Fru Michaelis
føier, at hun har Ord og Bogstaver nok, og hun strør dem ud med
rund Haand. Naar hun kan sige „Galgensfugl" siger hun ikke
Galgenfugl. Til Gengæld mangler der af og til et Ord, hvor man
Tilskueren 1901 63
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
