Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - H. Ch. Nielsen: Tre Kvindebøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tre Kvindebøger
1005
„Dukken" lykkedes, maaske er hun den mest fuldendte og afrundede
Skikkelse i hele Fru Henningsens Produktion.
Hun er i egentligste Forstand ung. Alt hvad der hæmmer
Maja, hendes Viden fra Forliden, der tynger, hendes Mistillid til
Fremtiden, der hidser og piner, alt er strøget ud af Dukkens
Tilværelse, der kun bestaar af een Dag — Dagen i Dag. Der er
intet i Morgen, der gør hende ældre — hun ejer den evige
Ungdom. Hun er ren; thi hun har ingen Moral, hun kan forsynde
sig mod, hun er frisk, thi hun ejer intet „før", der kan trætte,
sand, thi hun har intet „efter" at tage Hensyn til. Som hun er:
sanselig og sin Sanselighed bekendt, letsindig, ung og smuk, er
hun en dejlig Fe, der drillende svæver hen over Moralens højeste
Tinder og skarpeste Takker.
Medens man over for Typen Maja og Karen Sophie har
Fornemmelsen, at de er nøjagtig saaledes som Forfatterinden har
set dem, at de er skabt af hendes Kød og Blod, har man over
for Halina en Fornemmelse af, at hun repræsenterer
Forfatterindens fromme Ønsker, hendes Ideal. Det er jo hyppig saaledes,
at der hvor Forfatterens Viden hører op begynder hans Ideal, og
her er det hinsides, det ikke-sanselige, den legemlige Renhed.
Halina er et Barn af Forfatterindens bitre Erfaringer fra Marja og
Karen Sophies Liv. Hendes Forhold til Percy Branner er Udtryk
for den vemodige Erkendelse, som denne udtaler i de Ord „... Vær
du vis paa ... det legemlige i Kærlighed har ødelagt mange store
Følelser". Denne Falliterklæring trækker Grænsen for den Verden
hun kender, for det Omraade, inden for hvilket hendes Talent lyser.
Forfatterindens „Terræn" er Strømmen, der flyder sammen af
erotiske Drifter og Tilbøjeligheder. Hvad der ligger udenfor er
uklart eller Mørke. — Derfor hører hendes Mænd næsten alle til
den Type, om hvilken det hedder „Kvinder havde længe været
det eneste". Den erotiske Side af deres Væsen, som ligger inden
for hendes Talents Lyscirkel, skildrer hun til Fuldkommenhed. Da
denne Side af deres Personlighed kun sjælden er tilstrækkelig til
at forklare deres Væsen helt, Prus er jo Redaktør, Harboe
Kunstner, faar hendes mandlige Figurer en unaturlig Lighed med
hverandre og tillige noget uvirkeligt. Den Mandsskikkelse, der lykkes
bedst for Forfatterinden er derfor With i „Strømmen", thi hans
hele Væsen er udtrykt i hans erotiske Liv.
Ogsaa Arten af den Erotik, der skildres, er Opmærksomhed
værd. Medens sædvanligt Bøgernes Kærlighed er mange Ord og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
