Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M. Galschiøt: Et Land, der fører an
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
Et Land, der fører an
sig overordenlig forstandigt overfor dem. 1 Erindringen om,
hvorledes det gik i Nordamerika i 1776, lader den engelske Regering
de australske Kolonier i Ro, lader dem ordne deres indre
Anliggender, som de selv vil, indføre Frihandel eller Toldbeskyttelse
paa deres egne Omraader, kræver ikke en Øres Afgift og nøjes
med at sende dem Guvernører som repræsentative Embedsmænd
for derved at tilkendegive, at disse Kolonier hører til det engelske
Magtomraade, som andre Magter skal holde sig fra. Saaledes har
disse Kolonisamfund faaet Lov til at leve deres eget Liv, prøve
sig frem og udvikle sig praktisk. Navnlig har Ny Zealand i de
sidste Tiaar, og især i det sidste, været et Reformernes, om man
vil, et Eksperimenternes Land, næsten som et sociologisk
Verdens-Laboratorium, i hvilket der er foretaget Forsøg og naaet Resultater,
som andre Lande vil kunne drage Nytte af. Der er udrettet saa
meget, og saa meget interessant, at der kunde skrives Bøger deromx.
En Tidsskriftartikel vil kun kunne behandle enkelte Forhold, maa
nøjes med at berøre andre og helt forbigaa en Del.
I 1870, Aaret efter, at Biskop Monrad havde afsluttet sit
fire-aarige frivillige Exil i Ny Zealand, beløb hele Koloniens Befolkning
sig til 280000 Mennesker, deri indbefattet 50000 Maorier, Resterne
af den oprindelige, halvciviliserede Befolkning, der dog ved Englands
Annektion af Øerne i 1840 og senere ved Konstitutionens Indførelse
i 1853 havde faaet delvis engelsk Borgerret. Adskillige af disse
Borgere havde i tidligere Dage været med til at æde deres
Medborgere, og endnu i 60erne havde der paa Nordøen — N. Z. bestaar
hovedsagelig af to store Øer, Nordøen og Sydøen — været blodige
Kampe mellem dem indbyrdes og mellem dem og Kolonisterne.
Nu var imidlertid alt roligt og har været det siden; Maori-Børnene
gaar flittig i Skole og oplæres i Dyd og Renlighed,
Fuldkommenheder, det især skorter Racen paa, og en Maori er Medlem af
Landets Regering for at paase sine indfødte Landsmænds Tarv.
Store Landstrækninger paa Nordøen („Reserver") er forbeholdt
dem som Ejendom, og de lider i det hele ingen Nød, men de dør
alligevel langsomt ud; der er næppe mere end 35000 tilbage nu.
Den øvrige Befolkning, næsten udelukkende engelske Indvandrere
og deres Afkom, var i 1870 jævnt fordelt over Landet,
Størsteparten i Smaabyer langs Kysten og deres nærmeste Omegn, hvor
1 Hvad der i øvrigt ogsaa er. Se særlig Demarest Lloyd: A country
with-out strikes og Newest England, samt Rækken af New Zealands Official
Year-Books.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
