Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M. Galschiøt: Et Land, der fører an
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 Et Land, der fører an
en meget anset Mand, hvis flammende Veltalenhed let rev Masserne
med sig. Han levede som Privatmand paa sin Ejendom ved
Auckland, da Angrebet paa Provinsernes Selvstyre indlededes, og som
den, der havde konciperet Forfatningen af 1853 og netop indført
Provinssystemet for at muliggøre en lettere Kolonisation og friere
Udvikling, kastede han sig ind i Kampen mod Gentralisterne. Da
disse gik af med Sejren, opstillede han et nyt politisk Program
for sit Parti, der bl. a. indeholdt: almindelig Stemmeret — hidtil
havde kun Ejere af et vist Maal Jord eller en vis Formue
Stemmeret — Ejendomsskattens Afløsning af en Grundskat og en
Indkomstskat, begge med stigende Skala, en Kolonisationspolitik baseret
paa Forpagtning af Statsjorden — ikke Bortsalg — og paa
Begrænsning af Landejendommenes Størrelse. Alt dette var rettet
mod de store Ejendomsbesiddere, der udgjorde Gentralisternes
Hovedstyrke og hidtil som de mægtigste i Kolonien havde lovgivet, som
det passede dem bedst. Hvad Gentralisterne kunde stille op mod
dette Program, blev nærmest af konservativ og negativ Art:
ingen Udvidelse af Stemmeretten til de besiddelsesløse Masser,
ingen Skattereformer, men Bibeholdelse af Ejendomsskatten, Balance
i Finanserne og ingen dyre Statslaan til Kolonisationsforsøg,
Bortsalg af Statens Ejendomme, protektionistiske Toldsatser m. m.
Atkinson, der.som Centralisternes Fører kom til at staa overfor
Grey, var hans polære Modsætning, lige saa ordknap, som Grey
var veltalende, en praktisk Politiker, for hvem Parlamentet var et
Sted, hvor man ikke skulde deklamere, men drive politiske
Forretninger; skønt født Demokrat, der endog lejlighedsvis kunde
udvikle rent socialistiske Teorier, blev han af sine Modstandere drevet
over i en reaktionær Politik, der næppe skaffede ham anden
Tilfredsstillelse end den, at han en Tid lang beholdt Magten.
Indtil 1890 førtes Kampen mellem de to Partier med vekslende
Held. De Konservative havde hele Overhuset og som oftest ogsaa
Majoriteten i Repræsentanternes Hus bag sig, og kun naar Atkinson
for at skaffe Balance i Statskassen greb til saa upopulære Midler
som 10 pCt. Afkortning i alle Embedslønninger og
Parlamentsmedlemmernes Diæter eller en kraftig Forhøjelse af Toldsatserne, kunde
Stemningen rejse sig mod ham ogsaa blandt hans egne Tilhængere.
De Liberale, der lededes først af Grey og senere af John Ballance,
benyttede Lejligheden, da de i Valgperioden 1884—87 var ved
Magten, til at indføre Reformer bl. a. i Beskatningen, men saa
snart de Konservative kom til Roret igen, gjorde de det om. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
