- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 19 (1902) /
9

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M. Galschiøt: Et Land, der fører an

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

9 Et Land, der fører an



Som med Jorden saa med Pengene. Ingen jævn Velstand i Byerne
og ud over Landet; men mellem smaa og tit forgældede
Landbrugere og Forretningsfolk, der under vigende Konjunkturer havde
ondt ved at holde sig oppe, Rigmænd, der som oftest brugte deres
Rigdomme udenfor Landet, Aktieselskaber, der betalte 20—30 pCt.
ovre i London, uden at noget deraf kom Landet til Gode, en Bank,
der ejedes af engelske Kapitalister og støttede Ringe, der havde
monopoliseret Dampskibstrafik, Kulproduktion m. m. og kvalte
ethvert Forsøg paa Konkurrence; endog Statens egne Jærnbaner
dreves under et Kommissær-System, der arbejdede Haand i Haand
med Banken og Ringene uden Hensyn til Befolkningens Tarv og
Forretningslivets Fremme. Dertil et Skattesystem, der lagde den
tunge Ende af Byrden paa den flittigste og driftigste og favoriserede
Storejeren og Kapitalisten. Ejendomsskatten krævedes af
Ejendommens Værdi. Den mindre Landbruger, der forbedrede sin Jord,
sin Besætning og sine Redskaber, flk Skattepaalæg i Forhold dertil,
medens Storejeren, hvis Ejendom fra Aar til Aar henlaa i samme
Naturtilstand som Græsgang for Faarene, ikke betalte højere Skat,
selv om Uldpriserne steg og han havde den dobbelte Indtægt.
Fabrikanten skattede af sin Fabriks og sine Maskiners
Taksations-værdi uden Hensyn til, om Konjunkturerne var gode eller daarlige,
den lille Købmand af sit Varelager uden Hensyn til Omsætning
osv., medens den vellønnede Embedsmand eller Forretningsfører
og Rentieren ganske slåp for at betale Skat.

Der var nok at tage fat paa for et Oppositionsparti, som kom
til Magten. De Mænd, der stod i Spidsen for de forenede Liberale
og Arbejdere, og som nu overtog Regeringen, var fortrinlige
Repræsentanter for Partiet. Premierminister blev John Ballance, der
allerede en Gang før, under den liberale Overgang (1884—87), havde
været Minister, en født Irlænder, der fra sit Hjemland kendte
Godsejerovermod og Arbejdernød. Over sit Program satte han: I
Ny Zealand skal der hverken være Millionærer eller Tiggere, og
som første Punkt: Beskatning efter stigende Skala. — Ved hans Side
stod Rich. Seddon, en engelsk Haandværkersøn fra Lancashire, der
som 18aarig Maskinist var kommet til Victoria og derfra som
Guldgraver til Ny Zealand. I 1879 blev han Medlem af Parlamentet,
hvor han hurtig kom til at indtage en ledende Plads, Kæmpekarl
som han er i aandelig som i fysisk Henseende, altid en
Hestelængde foran de fremmeste i Tanke og Handling. Han blev Minister
for de offentlige Arbejder. — Den tredje var John Mc Kenzie, født

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:59 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1902/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free