- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 19 (1902) /
13

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M. Galschiøt: Et Land, der fører an

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

13 Et Land, der fører an



lade jer Fæstere beholde Landevejene. I kan være vis paa, at
Staten som Ejer af Jorden er mere liberal end Pengeudlaanerne.
Nej, vi skal laane flere Millioner endnu og købe mere Land, saa
at alle kan faa Jord i Fæste, der vil have det."

Tanken om Statens Eje af al Jorden (Nationalisering) ligger
ogsaa til Grund for Mc Kenzies Lov om Tvangskøb af
Landejendomme til Kolonisation. Havde Ballances Skattelove vakt
Forbitrelse blandt Storejerne, saa fremkaldte denne Lov deres vildeste
Vrede; de betegnede den som Rov af deres retmæssige Ejendom
og truede med at forlade Landet, hvis den blev gennemført. „Rejs
kun!" svarede Mc Kenzie. „Det bliver til eders egen Skade, ikke
til vor!" Loven blev gentagne Gange vedtaget af Repræsentanternes’
Hus, men forkastedes af Overhuset. Først da nyt Valg i 1893, der
særlig stod paa Tvangskøb-Loven, havde skaffet Regeringen en
endnu større Majoritet i Repræsentanternes Hus, gav Overhuset
efter. Der blev dog ikke noget af de rige Folks Udvandring.
Derimod fik Regeringen i de følgende Aar Tilbud om ti Gange saa
mange Storejendomme, som den fik bevilget Penge til at købe for
(gennemsnitlig 250000 Pd. St. om Aaret); kun i to Tilfælde har
Lovens Tvangsbestemmelser maattet anvendes. Indtil 31. Marts 1900
havde Staten købt 324,167 Acres Land for l1/* Mill. Pd. St. Heraf
var atter bortfæstet Lodder af forskellig Størrelse og Bonitet til
1630 Fæstere. En halv Snes Tusind Mennesker lever nu godt paa
den Jord, hvor før kun et Hundrede Stykker havde Ophold.

Til yderligere Hjælp for de mindre Landbrugere fik Mc Kenzie
bevilget 3 Mill. Pd. St. (gennem Statslaan) til Oprettelse af en
Kreditanstalt, som kunde give. dem billige amortisable Laan baade
til Udløsning af dyrere Prioriteter og til Driftens Udvidelse. Under
disse Forhold gaar Landets Udstykning i mindre Landbrug jævnt
for sig; men der er endnu langt igen, inden Staten ejer al Jorden
og Fæstesystemet er helt gennemført. I 1898 var af 34 Mill. Acres
Land endnu 21 Mill. fordelte i Ejendomme paa over 5000 Acres.
7 pCt. af Befolkningen ejede Land og 2 pCt. var Fæstere under
Staten1.

John Ballance døde i Maj 1893. Seddon blev hans Efterfølger
som Premierminister. Der forefaldt i dette Aar et omfattende

1 I 1899 vedtoges en Lov om Statsopkøb af Ejendomme paa indtil 100 Acres

i Byer paa over 15000 Indbyggere eller i deres Omegn indtil 15 eng. Mils
Afstand, til Opførelse af Hjem for Byarbejdere, samt en Lov om billige
Jærn-banetog for Arbejderne i disse Arbejderkvarterer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:59 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1902/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free