Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M. Galschiøt: Et Land, der fører an
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15 Et Land, der fører an
med det samme udvidedes Valgretten, den politiske saavel
som den kommunale, til Kvinder i samme Maal som Mænd
havde den. Dette radikale Forslag vedtoges af
Repræsentanternes Hus, men forkastedes gentagne Gange af Overhuset.
Men saa fik nogle fremragende konservative Oppositionsmedlemmer
den Idé, at Kvinderne rimeligvis vilde blive fortrinsvis konservative
— de var det i det meget omtvistede Alkohol-Spørgsmaal — og
derved kunde der tilvejebringes en konservativ Vælgermajoritet.
De bearbejdede saa Stemningen i Overhuset, og det lykkedes dem
virkelig at faa Lovforslaget vedtaget, da det i Sept. 1893 tredje
Gang forelaa. Men det gik med Kvinderne, som det i 1890 var
gaaet med Arbejderne; de skuffede de Konservative. Ved Valgene
til Repræsentanternes Hus et Par Maaneder efter kom Loven til
at virke første Gang; men Kvinderne stemte som deres Mænd, og
den liberale Majoritet vendte kun styrket tilbage; det samme har
gentaget sig ved senere Valg. Kvindernes Deltagelse i Valget er
meget stor: 80—90 pCt. af de valgberettigede, noget større end
Mændenes. Hertil bidrager vistnok en Del, at
„Spiritus-Afstemningerne" foregaar samtidig med og paa samme Sted som de
politiske Valg. Spiritussalget i Ny Zealand er ved Lov (af 1893
og 96) ordnet saaledes, at hver af Landets 74 Valgkrese ved
Afstemninger hvert tredje Aar, samtidig med Valgene til
Repræsentanternes Hus, kan afgøre, om alle i Kresen værende
Udskænkningssteder skal bibeholdes, om de skal indskrænkes, eller
om de helt skal ophæves; i sidste Tilfælde skal der en Majoritet
af tre til to for at gennemføre Totalforbudet.
Spiritus-Spørgs-maalet sætter Sindene i stærk Bevægelse, og Afholdsagitationen
drives med Iver, især af Kvinderne; alligevel er det kun lykkedes
dem at gennemføre Totalforbudet i én Kres. I øvrigt spiller
Kvinderne ikke nogen særlig fremtrædende Rolle i Socialpolitiken, dog
tilskrives deres Indflydelse forskellige humane Bestemmelser i
Fabrikslovene (1.894—96), Detailhandlerloven (1895) og
Alder-domsforsørgelsesloven (1898), samt forskellige Love og
Bestemmelser om Beskyttelse af Børn, om kvindeligt Tilsyn i Fabrikker,
Asyler og Hospitaler, om Kvinders Adgang til Sagførervirksomhed,
en streng Lov mod Utugtshuse o. s. v. Endnu har de ikke
rejst Krav paa at faa Sæde i Underhuset, men det er vel kun et
Tidsspørgsmaal, naar de vil gøre det.
Af langt mere vidtrækkende Betydning end Valgrettens
Udvidelse til Kvinderne er de Love og Beslemmelser, der vedrører
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>