Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Larsen: Rasmus Hansens Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RASMUS HANSENS HISTORIE
et var fra et Indsidderhus langt ude paa Landet, at
Rasmus Hansen kom ind til København som Soldat.
Til at begynde med havde han daarlig kunnet
døjet alle "de Brosten og den hele Svalm og Sværm
i Byen, men Tjenesten var da ikke noget at tale
om; der havde været meget mer at tage fat og
slæbe i ude paa Landet, og Rasmus var ikke af de klejne. Og naar
det traf sig, at nogen af Kammeraterne i København grinte ad
ham, saa lod han bare, som om han ikke hørte det, og at
Underofficererne skældte ud, det tog man da ingen Skade af, det kunde
jo ogsaa være meget rimeligt, for de blev skældt ud af Officererne
igen; Prygl vankede der ikke nogen af, som var værd at gøre
Ophævelser over; de var godt tossede, de, som klagede; saadan no’en
Dukkebørn!
Rasmus kom temmelig godt efter baade Eksercis og
Skydning og Soldatens Pligter, og i Kasernen var der til Tider saadan
en velsignet Fred. Det kunde træffe sig, naar Rasmus gik
Brandvagt, at han syntes, det var ligesom han sad paa en Bænk uden
for en stor Gaard paa Landet og i godt Vejr; det var egentlig
noget underligt Præk, syntes han selv, men meget behageligt.
Tiden gik i det hele taget temmelig godt, og det var ikke saa
værst med Kosten heller, om ogsaa Rasmus ikke til hver en Tid
var lige mæt. Brændevin havde han altid taget meget smaat til, og
en Ting varede han sig helt for inde i København, det var Pigebørn.
Dertil havde han hørt alt for meget ude paa Landet, for som
paa Landet: en Pige kunde gaa hen og faa et Barn, naturligvis,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
