Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kl. Jonsson: Islands Forfatning og Fremtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Islands Forfatning og Fremtid
35
kende Forfatningskampens Historie, hvilke Krav der opstilles, og
hvilke Forventninger man knytter til dens heldbringende
Resultater for Islands Fremtid i aandelig og navnlig i materiel Henseende.
I
Grundloven af 5. Juni 1849 var ikke bestemt til at gælde for
Island, og den er. heller aldrig bleven bekendtgjort der, thi i et
Reskript af 23. Septbr. 1848 lovede Kong Frederik VII at der ikke
skulde tages Bestemmelse om, „denne Landsdels (Islands)
forfatningsmæssige Stilling i Riget, førend Islænderne i en egen
Forsamling i Landet derom var hørte". I denne Forsamling, der
afholdtes i Sommeren 1851, blev der fra Regeringens Side gjort
Forsøg paa at gøre Grundloven gældende for Island, og dette
derved til en Landsdel (Provins) i Riget som Fyn eller Bornholm.
Dette Forsøg lykkedes dog ikke, thi Islænderne fastholdt, at Island
frivillig havde sluttet sig til Norge i 1262, og var blevet et frit
Forbundsrige med dette, og at denne historiske Forbindelse aldrig
var blevet forandret, selv om det tilligemed Norge var kommet
under den danske Konges Herredømme; Islænderne hævdede derfor,
at Landet skulde have sin egen Forfatning, der sikrede det et
udstrakt Selvstyre. Der begyndte nu en tyveaarig Kamp, som først
førte til Loven af 2. Januar 1871 om Islands
forfatningsmæssige Stilling i Riget, der tillige endelig afgjorde det financielle
Mellemværende mellem Danmark og Island, som nøje var knyttet
til Forfatningssagen. Denne Lov fastslog, at Island udgjorde „en
uadskillelig Del af den danske Ståt med særlige
Landsrettig-heder". Efter at Altinget i Samlingen 1873 subsidiært havde
vedtaget at overlade Sagen til Kongens Afgørelse, gav Kongen i
Anledning af Islands Tusindaarsfest Forfatningsloven af 5.
Januar 1874, hvilken traadte i Kraft den 1. August s. A.
Ifølge denne Lov har Landet sin egen Lovgivning og
Forvaltning i alle særlige Anliggender; den højeste Myndighed over
disse udøver Kongen gennem Ministeren for Island, medens den
øverste stedlige Myndighed i Island overdrages, under Ministerens
Ansvar, til en af Kongen udnævnt Landshøvding, der skal have
Bopæl i Landet selv. Ministeren er kun ansvarlig for
Forfatningslovens Overholdelse. Altinget gør (i en forenet Samling) for sit
Vedkommende Ansvar gældende imod Ministeren efter de Regler,
der nærmere vil være at fastsætte ved Lov, men en saadan er
endnu ikke fremkommen.
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
